onsdag den 21. maj 2014

Præsentation af skolen

Velkommen til KJP – Jinja Montessori Nursery School and Kiira Junior Preparatori


Dette er gaten, som er det første jeg møder hver morgen.


Når jeg er gået igennem gaten møder jeg dette syn. Min skole og mit arbejde. Til venstre for skolen er Courtneys garage. Indkørslen er lavet som en rundkørsel. Forældrene kommer ind med deres biler. Nogle stiger ud og sætter børnene af, andre holder stille og vi henter børnene i bilerne. Nogle morgener er her en frygtelig trængsel. Andre børn går i skole eller følges af forældre. Og der er børn, som afleveres af forældre på boda eller har en bestemt boda’driver, som afleverer dem om morgenen.


Jeg går hen langs skolen, til den overdækkede terrasse. Her er et stort gulv, som vaskes hver morgen. Vi tager skoene af, inden vi træder ind på gulvet. Her står to sofaer. Der er hylder til børnenes tasker og et lille bord, hvor madkasser og drikkedunke stilles, når børnene ankommer.


Kom med indenfor. Her er vores hovedindgang. Vi går ikke længere end hertil med sko.


Når man går ind ad døren, er der et toilet og et rum med håndvask og andre småting til højre.
Går man lige frem træder man ind i klasseværelset til grade 1&2. Her arbejder jeg en del. Hovedsagelig med en dreng, som har brug for den støtte, som jeg kan give ham. I klassen er der nu 10 elever, da vi har fået en ny dreng og en pige.


Går man til venstre, når man kommer ind ad hovedindgangen, træder man ind i toddlers- and nurseryclass. Her arbejder jeg med Irene og Rose. Jeg er lidt rundt omkring, hvor der nu er brug for min hjælp. 


Bag reolerne ligefrem finder man denne hyggelige krog med madrasser og et tæppe, hvor børnene får lov at lege, der bliver læst historie og sunget.


For enden af babyclass kan man gå igennem en dør, hvor køkkenet ligger til venstre og til højre, går man op af trappen til første sal. På første sal ligger Courtneys kontor, receptionclass, grade 3&4 og grade 5&6. I grade 5&6 underviser den lærerstuderende, Hannah, og efter påske overtager Courtney klassen med mindre, at de har fundet en lærer til den tid. De søger efter en ny lære, men den rette er ikke fundet endnu.

Her ser i vores køkken. Der er både en inde- og en udedel. Det er typisk hernede, at der bliver lavet mad udenfor over disse små kogeplader, som bliver fyldt med kul og gryden bliver sat ovenpå.



Her er indendørsdelen.


Hvis man går ind i køkkenet og rundt til højre kommer der en lille mellemgang.


Fortsætter man igennem mellemgangen kommer man ud til udedelen af køkkenet. Til venstre ses vores kok, som sørger for at børnene ikke sulter.


Inden døren ud til gangen med køkken og trappe, er der en dør til højre. Her går man ud til denne overdækkede terrasse. Her spiser vi snack og middagsmad.



Her ses indgangsportalen fra den anden side. Dette er vejen ud til skolegården. Terrassen over indgangen er grade 5&6's klasseværelse. Et skønt udendørs klasseværelse.


Her er fronten på skolen fra skolegården. Her er vores Windyhouse, som børnene har stor glæde af.


På legepladsen har vi også gynger, som er meget brugt og populære. Det er godt for børnene at have muligheden for at gynge. Det styrker balance nerven, den vestibulære sans.


Vi har disse skønne farvede dæk, som er lavet som et klatrestativ, som udfordrer børnene i deres leg.


Vi har flere dyr på skolen. En hund, en kat og ænder. Til stor glæde for børnene og det lære dem, hvordan man omgås og håndterer dyr.
Her er vores andehus. Vi har for nylig fået ællinger, til rigtig stor glæde for børnene.



Her er legepladsen fra den anden ende af haven. Der findes masse udfordrende legeredskaber der udvikler balance, motorik og fantasi til lege. 



Her ses bagsiden af skolen. Den overdækkede terrasse er der, hvor vi spiser.


Skolen fra den anden side. Denne ende af terrassen, hvor der ikke er overdæk, er udedelen af køkkenet og vi ser Courtneys bil i hendes garage.


Til sidst ses den anden side af haven, som ligger til venstre, når man kommer ind af gaten. Her færdes de unge mennesker ofte. Vi har disse to store mangotræer, hvor der ofte findes mangoer under.


Som en bonus har vi aber. Det er helt fantastisk. De er somme tider i mangotræerne og så skal man være lidt opmærksom, for de kan godt finde på at kaste mangoer.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar