Efter hjemkomsten

Så sluttede min praktik og ligeledes mit eventyr i Uganda.

Det var mærkeligt at møde min familie med flag i lufthavnen. Turen hjem føltes som en drøm og et dansk sommermåltid til aften var underligt. Mine tanker og drømme foregik på engelsk. Jeg var forvirret i hovedet. Det tog et par dage inden at tankerne igen så småt omstilte sig til dansk. Jeg stod af og til i situationer i Uganda og manglede et ord på engelsk. Sådan har jeg det nu. Hvad er det, det ord hedder på dansk? Jeg kan ikke forholde mig til, at jeg har været i Uganda og slet ikke, at jeg har været der i 6 mdr. Tiden gik alt for stærkt. Det føles som om, at jeg har været væk i et par uger. Alligevel er jeg gået fra at forlade Danmark dækket med sne i -10 graders frost, til at komme hjem til hedebølge og 30 graders varme. Jeg føler mig heldig, at temperaturene er tæt på de samme, så jeg ikke samtidig fik et vejr-chok. Det eneste er, at vejret føles anderledes. Der er godt nok varmt i Danmark, når det er 30 grader. Jeg gik da ikke rundt med lårkorte shorts og stropbluse i Uganda. Somme tider tager jeg mig selv i at sidde og tænke på om det virkelig er rigtigt. Jeg kigger ud af vinduet. Det må være rigtigt. Hvor er alle palmerne? Bladene er virkelig mørkegrønne i Danmark. Naturen er så forskellig. I Uganda lignede det Danmark, men jeg blev overrasket, når der lige stod en palme. Det virker bare ikke på samme måde den anden vej. Danmark ligner ikke Uganda.

Jeg har haft den mest fantastiske tur og et af mit livs største eventyr. Selvom det er svært at tage ud og endnu værre at skulle tage hjem igen, vil jeg uden tøven anbefale alle på min vej at tage af sted. Det er så berigende og livsbekræftende at tage af sted og arbejde i udlandet i 6 mdr. Jeg har fået et helt nyt energiboost og tror på mig selv nu. Jeg er klar til at afslutte min uddannelse som pædagog og komme ud i det virkelige liv og anvende noget, af alt det jeg har lært i mine praktikker og især al den indsamlede uskrevne viden, som jeg har bragt med mig hjem. Min krop og mit sind er fyldt op og jeg rummer en ny gnist som jeg skal videre ud i livet med.

Min rejse er slut og det er mine indlæg på denne blog også. Dette er det sidste indlæg fra mig og mit Uganda.

Det sidste ord fra mig til dig er blot; Tag springet!

Jeg er forandret

Efter mit eventyr i Uganda har jeg fået nye værdier og jeg er vokset med opgaven. Jeg har fået nulstillet alle mine materialistiske goder og forventninger til alle de selvfølger, der findes i Danmark. Jeg fik øjnene op for, at det ikke er selvfølger. At man skal lære at være tilfreds med det man har. Vi får mad mange gange om dagen i forhold til folk i Uganda og så spiser vi ikke engang op. Når vi får et kyllingelår lader vi noget af kødet sidde. I Uganda bliver knoglen suttet helt ren og gnavet fri fra alt, der kan komme af. Jeg har oplevet, hvor sparsomt man kan leve. Jeg er blevet opmærksom på, når jeg er ude for at købe noget i Danmark, om jeg har brug for de ting, jeg kommer i min kurv. Jeg føler mig mere imødekommende og har fået en udadvendt glæde og føler mig dæmpet i mit kropssprog og jordnær. Jeg har fået en anden glæde og tilgang til mit liv og jeg er meget mere tilfreds med mig selv. Jeg har oplevet, hvor meget det betyder, at folk kun kommer med positive kommentarer til dit udseende. Efter et halvt år, hvor jeg kun har fået at vide, at jeg ser godt ud, har givet mig selvtillid. Der er nogen, der syntes, at jeg ser godt ud. Jeg kan nu stå foran spejlet og sige til mig selv, du ser jo knald godt ud. Jeg har fået et andet syn på det sorte folk. Alle de mennesker jeg har mødt på min rejse har været åbne, glade og imødekommende. De har været der 100%, når man har haft dem. Når vi har siddet og hygget, snakket og været sammen, har mobilen ikke været til stede. De bruger ikke mobilen så meget og nogle har slet ikke mobil. Når man er i godt selskab, glemmer man at den er der. Når der ikke er andre der sidder med deres mobil fremme, så smitter det. I Uganda var vi sociale, i det fysiske forum. Det har givet mig noget med hjem. Min mobil har en anden værdi nu. Jeg har den stadig og jeg har den på mig. Men jeg har stadig ikke noget abonnement på den, selv her efter, at jeg har været i Danmark i et par uger. Jeg bruger min mobil til at skrive noter ned, jeg bruger den til billeder og til at høre musik. Jeg har wifi hos mine forældre, hvor jeg kan kommunikere over nettet, men så snart jeg er ude af huset, så er der ro. Det er en fantastisk frihed og det var en frihed i Uganda. Folk var opmærksomme og til stede.

Der er en ting, som jeg har haft det lidt svært ved. Jeg fik serveret min mad på mit værelse, på et natbord ved siden af min seng. Der var en lille pige i huset. Hun har nok været omkring 10 år. Når hun serverede min mad bankede hun på døren, hun kom ind af døren og halvvejs inde på værelse gik hun på knæ og kravlede resten af vejen på knæene. Hun satte min tallerken på mit natbord. Hun kiggede på mig og jeg sagde tak, derefter bukkede hun hovedet ned og rejste sig og bakkede ud af værelse. Hun serverede heldigvis sjældent min mad. Efter at jeg er kommet hjem har jeg i mit hoved perspektiveret situationen til mine teenage år. Dengang hvor alt blev serveret på et sølvfad. Alle de ting jeg forventede blev gjort for mig. Jeg har fået nogle syn på, hvordan jeg har været og hvordan jeg vil være i fremtiden af mit ophold i Uganda.

Inden hjemrejsen

Min danske baggrund har ikke haft stor betydning i min praktik. Jeg har kunnet bruge den til at give nogle værdier og metoder, som de ikke kendte til på skolen. Mit praktiksted har været meget civiliseret og har i grove træk lignet et dansk praktiksted. Som sagt har jeg været i praktik på en international skole med et britisk stipendium. Praktikken i sig selv har givet mig nye værdier. Jeg er blevet mere sikker på mig selv og føler, at jeg kan klare selvstændige opgaver bedre. Det har været en stor modningsproces at stå på egne ben og arbejde på lige fod med mine kollegaer. Jeg har haft det store ansvar at være støtte på en dreng i et par måneder, hvor jeg selv skulle styre mit arbejde og sørge for, at drengen lærte det han skulle. Jeg har endnu engang fået øjnene op for, hvor meget tålmodighed, anerkendelse og bekræftelse virker i det pædagogiske arbejde. For mig har det virket godt. Jeg er blevet bedre til at sætte mig selv i respekt. Jeg har fået en ny føling på balancen imellem venskab og professionalitet. Jeg føler mig klar til at komme ud som pædagog og føler mig mere voksen. Den voksne del er jeg ikke sikker på ville være så markant, hvis jeg havde været hjemme i vante omgivelser. Mit udbytte i min praktik har været større end, hvad det ville have været i Danmark. Jeg har udviklet kompetencer inden for sprog, fået ny kendskab til anden kultur og på egen hånd måtte skabe nye kontakter og omgangskreds i en anden verden. Jeg har haft forholdsvist nemt ved at starte en hverdag i et fremmed land og har været åben over for det nye. Jeg har følt mig godt tilpas og åben for nye indtryk.

Læringsmål 1: Praktikprojekt

Montessori pædagogik

Præsentation af projektet:

Jeg har valgt at lave et undersøgelsesprojekt. Jeg har arbejdet på en skole hvor de brugte montessori i vuggestue/ børnehaven. Det var for mig oplagt at undersøge hvad montessori var, da jeg ikke kendte til denne pædagogik. Jeg valgte at interviewe 2 af mine kollegaer, lave observeringer i undervisningen. Her var jeg både deltagende og passiv observerende. Desuden har jeg brugt metoden praksisfortælling til formulering af mine observationer. Jeg forventede at lære om montessori pædagogikken og blive klogere på hvordan man arbejdede med pædagogikken og materialerne til understøttelsen af læringen.

Hvad har du lært om:

Maria Montessori havde en grund-ide om (montessori)pædagoger. Dette menneske skulle frivilligt påtage sig opdragelsen af andres børn. Samfundet burde give disse pædagoger en af de bedste og længste uddannelser. Jo yngre børn, som pædagogen arbejdede med, jo længere burde uddannelsen tage, mente Maria Montessori. Pædagoger burde være pligtige til at være opdateret og følge med i ny psykologisk/ pædagogisk viden om mennesket. Psykisk og fysisk viden skulle hvile på videnskabelige kendsgerninger, ikke på egen filosofi og tro. Selve grundlaget for (montessori)pædagogen burde være en kærlighed til og en ansvarsfølelse over for alle børn, kombineret med en naturlig evne til at omgås disse og lære fra sig ved bare at være sig selv og give fra sig af sin personlighed. En ting der er vigtig i sig selv er, at man ikke kan forvente at montessori pædagogikken er der, hvis bare man har materialerne. Pædagogens arbejde afgør virkningen mere end omgivelserne.

På skolen arbejder de ud fra montessori curriculummet i toddler- og nurseryclass. Her har de to lærere. Den ene har en diplomat grad i nursery teaching. Det kan også kaldes børnehave pædagog. Hun er oplært i Kampala på et institut med skolegang om dagen og praksis udførelse efter skolen. Hun gik på et montessori institut kaldet Honeytree Montessori School. Den anden lærer har et social worker certifikat (pædagog) og er oplært på vores skole i montessori og har ansvaret for toddlersclass.

Montessori curriculum

Curriculummet på skolen er en gul mappe. Den står tilgængelig i receptionclass. Bogen er delt op i; practical, sensorial, mathematics and language. Bogen starter med introduktion til grundregler, playground rules og præsentation af materialerne. Hvert kapitel starter med en introduktion til kapitlet og hvad det gør godt for. Derefter kommer kapitles indeholdende vejledninger til alle de aktiviteter, der findes indenfor montessori materialerne. .

I montessori pædagogik bør barnet have mulighed for at deltage i familiens/ institutionens liv. Dette er med til at forberede barnet i hverdags ting. Vi benytter os fx af snørebånd, der skal snøres, forskellige madredskaber med vand og bønner og klæder med forskellige lukninger, der kan være med til at forberede barnet på livet. Vi har også børnene med i køkkenet, hvor de lære om madvarer, hvordan de smager, ser ud og tilberedelse. De er med ude i naturen og lære om frø fra planter og har sået frø, vandet dem, fulgt udviklingen. Vi har forskellige dyr på skolen. Hund, kat, høns og ænder. Det lære børnene, hvordan man omgås og behandler dyr og er grunden til at skolen holder disse dyr.

Hylderne med montessori legetøj skal inspirere barnet til at lære færdighederne, som vi gerne vil opnå. Pædagogen skal være igangsætter og støtte børnene, ved at give dem hjælp til selvhjælp. Pædagogen skal dog ikke bestemme, hvor meget eller hvornår legen er slut.

Det er vigtigt at holde orden omkring barnet og at barnet selv har mulighed for at finde ting. Vores hylder med montessori materialer er velorganiserede og hver ting har deres plads. Dette lærer også børnene at rydde tingene tilbage til den plads de tog det fra.

Aktiviteterne fra hylderne består af at kunne administrere vand, at hælde det fra glasskål til glasskål, fylde det i en ketchupflaske ved hjælp af en tragt, bruge en kande eller rydde op efter det. Børnene finder på denne måde ud af at være påpasselige, da de ellers vil blive våde. Det styrker koncentrationen, koordinering og musklerne i hænderne, til senere brug ved fx at holde på en blyant.

Passiv observation

Normalt går det ikke godt, når denne dreng leger med vand, som er en del af montessori. Der plejer at være vand ud over det hele og han får skæld ud, når han er færdig. I dag ville han lege med vand. Jeg sagde faktisk nej til ham. Han begyndte at græde. Lærer1 tog ham ud til lærer2. Lærer2 kom tilbage med ham. Hun sagde, at han skulle sige be' om. Han fik lov at lege med vand.

Nu er det så, at det fantastiske kommer. Der var en kande og to glasskåle på bakken. Han havde hældt vandet over i skålene og satte kanden ovenpå. Jeg fortalte ham, at det ikke var det, som vi brugte det til. Så hældte han vandet tilbage og jeg kunne se, at vandet kom ud over det hele. Men skålene blev tømt. Kanden og skålene sat ud på bordet og så tørrede han vandet op over det hele. Vred kluden over kanden og tørrede mere op. Der var ikke en dråbe uden for kanden da han satte den på plads.

Her lære drengen igennem leg, en hverdagsting, som han vil møde senere i sit liv. Alle tingene på hylden har hver deres effekt og mål med legen. På hylden finder man også skåle med bønner, som med en ske flyttes til en anden skål. Der er knapper, der skal sorteres i store og små, sko til at pudse. Min favorit på hylden er en æske med aflange firkantede brikker. Der er to af hver i forskellige farver. Jeg laver en lille leg med et par børn ad gangen. De fortæller mig farven og jeg sætter dem på højkant på bordet. Vi ender ud med en stribe dominobrikker, som vi skubber i den ene ende og får denne dominokædeeffekt. Det er sjovt og interessant for børnene og det motivere dem til at fortælle og lære farverne.

Deltagende observation

Shaun arbejdede med klodser, som skal sættes oven på hinanden, fra den største til den mindste. Shaun byggede en bil ud af klodserne. Det var meget kreativt. Jeg satte mig ved siden af ham og sagde, at jeg ville hjælpe ham med at bruge det rigtigt. Jeg guidede ham og vi snakkede om, hvad størst og mindst var for en størrelse. Shaun prøvede sig lidt frem, med megen brug for bekræftelse. Ved den tredje klods vælger han den størrelse, der skulle være nummer 4. Alligevel lader jeg ham bruge den. Han finder klods nummer 3 og sætter oven på. Jeg spørger ham, om der er noget galt. Han er lidt usikker, men kommer frem til, at det er der. Han fortsætter med at lede efter den næste klods. Jeg vil gerne have, at han viser mig fejlen, så jeg ved, at han har forstået opgaven. Han bytter klodserne om, så de kommer i rigtig rækkefølge. Resten af klodserne finder han rigtigt, men med brug for bekræftelse.

Da han er færdig, beder jeg ham om at gøre det selv. Jeg forklarer ham igen, fra den største til den mindste og sætter ham igang. Jeg hjælper ham ikke, selvom han ved den første klods alligevel forsøger at få min hjælp. Han fortsætter selvstændigt. Han tager en klods, som ikke er den rigtige. Han tager den med det samme væk. Han kan se at størrelsen ikke passer og det ikke er den næste størrelse, som han skal bruge. Han finder den rigtige klods og bytter dem om. Han har forstået opgaven og gennemskuer størrelses forskellen hurtigt, hvor han derved kan bedømme med det blotte øje, om størrelsen er rigtig.

Min observation viser at legen med klodserne bygger på børnenes færdigheder. Her ses det med koordinering og koncentration, desuden lære barnet om størrelsesforskellen.

Jeg oplevede en dreng, som legede med bønner i glasskåle. Jeg viste ham meningen med legen. Bønnerne er i en glasskål og øses over i en glasbeholder med en dyb ske. Det gjorde han få minutter. Han hældte alle bønnerne ud på bakken og begyndte at kører bakken frem og tilbage, lige som når man sier. Det gør de hernede, når de sorterer sten fra ris eller de dårlige bønner fra. Han kopierede altså en hverdagssituation som han havde oplevet. Det er vigtigt at vise børnene, hvordan tingene bruges i legen, men det er også vigtigt at lade barnet gå på opdagelse selv, siger Maria Montessori. Hvis barnet ikke får lov at eksperimentere og få sin vilje opøvet og hvis voksne altid bestemmer vil barnet blive viljesvagt.

Som voksen bør man kun gribe ind i leg, hvis barnets handlemåde er farligt for det selv eller andre. Det er vigtigt at barnet får den frihed til at forsøge at løse konflikter på egen hånd. I montessori pædagogikken benytter man ikke belønninger, men der gives i stedet ros i form af anerkendelse med ord. Ofte er udførelsen af handlingen tilfredsstillelse nok for barnet.

Sprogtræning er en vigtig del af vores eksistens. Sproget trænes ved at man hører sprog. Der tales til barnet længe før det forstår sproget og taler selv. Når barnet begynder at danne ord, bør det få mulighed for at hører og gerne se ordene for genstandene, som omgiver det. Vi benytter os meget af at sætte ord på former, farver og ting. Når der leges med et stykke legetøj med hjerter, stjerner, firkanter etc. Vi har klodser i forskellige former og farver, som vi sætter ord på. Vi har puzzlespil med forskellige motiver. Det giver anledning til snak om dyr, hvor de bor, hvordan de ser ud, hvad de spiser og om børnene har set dyret før. Jeg har observeret at de er meget dygtige til ikke at bruge babysprog, men bruger rigtige ord og fortæller børnene det rigtige ord, når de snakker.

Når et barn kommer til skolen starter lærerne med at skabe relationer, i form af at vise barnet omsorg og give dem trygge omgivelser. Det er vigtigt at barnet føler sig tilpas og trygt. Lærerne taler med et smil og viser dem, at de ikke gør barnet fortræd. På den måde bliver relationen skabt helt af sig selv. Når barnet mærker kærligheden og føler sig til rette i relationen, kan det føle sig frit.

Når barnet skal lære at bruge montessori materialerne behøver det tid. Lærerne skal bruge tid til at introducere materialerne og vise, hvordan man benytter sig af dem.

Læring og undervisning sker igennem brugen af montessori materialerne, som Maria Montessori har skabt. Igennem børnenes leg og arbejde med materialerne - at benytte dem på den måde de er beregnet til, vil børnene blive selvstændige og de styrker deres indlæringsevne.

Dette er den fremgangsmåde de benytter på skolen, til at lære barnet, hvordan det skal benytte sig af montessori materialerne:

1. trin: Lad barnet vælge et materiale fra hylden. Læreren fortæller navnet og præsentere det for barnet imens, at barnet ser på. (Ét barn ad gangen) Her viser de; hvad barnet skal gøre med/ bruge materialet til og hvad det handler om og hvorfor de gør det.

2. trin: Bagefter er det barnets tur til at præsentere det. Når barnet er færdig sætter det materialet tilbage på hylden på sin plads.

Montessori er vigtigt, fordi det giver barnet tillid til alle former for undersøgelser og på samme tid bliver de selvstændige og de er ikke afhængige af lærerne hele tiden.

”Montessori blev startet af Maria Montessori, hvis formål var at se børnene kunne lave deres arbejde selv uden, at lærerne var involveret med andet end at guide, hvis de sad fast og ikke kunne komme videre eller manglede inspiration.” Fortæller læren

Montessori er godt for børnene, fordi de lære at blive selvstændige, de lære at udtrykke sig og sætte ord på følelser. Børnene lære derved deres behov at kende og sætte ord på dem, ved at sige fra eller fortælle, hvad de har behov for at lave i dag, i forhold til de forskellige montessori materialer.

Jeg spurgte en lærer om, hvad hun synes om montessori, svaret lød sådan:

”Jeg tror, at montessori curriculummet er det bedste fundament for de tidlige børneår,

fordi det forbereder dem til at arbejde hårdt i primary stadiet af skolen.

Montessori curriculummet involverer læringen gennem leg med de forskellige materialer

og på samme tid styrker det deres sociale evner.”

Teorien er fra bogen Montessori pædagogik af Dagmar Carstens

Fremtiden:

Hvis jeg en dag fik mulighed for at gentage mit projekt ville det være spændende at få et syn på montessori pædagogikken fra et dansk synspunkt, mod det ugandiske syn. Projekt interviewene vil blive anderledes, da danske pædagoger kender til de begreber vi bruger inden for vores fag. Begreberne var både svære at forstå og forklare.

Montessori pædagogikken har fascineret mig og jeg finder den interessant at tage med mig i fremtiden. Jeg synes det er spændende, hvordan vi kan forberede og udvikle færdigheder, som vores børn senere hen vil få brug for.

Jeg tror, at jeg i fremtiden vil tænke over at inkludere børn i dagligdags arbejdet. Samtidig vil jeg benytte mig af kendskabet til, hvad vi kan bruge montessori materialerne til. Materialer som vi selv kan fremskabe. Maria Montessoris teori har for mig også været interessant og jeg vil i fremtiden tage den frem og støtte mig op af den i mit arbejde som pædagog.