Kultur

På skolen er der ingen dominerende grupper af kulturer. Det præger ikke skolen, at der er så mange blandede grupper sammen.

Der tages hensyn til de individuelle særligheder hos de børn, der er i mellem. På skolen går der fx en dreng, som ikke må røre ved æg og der findes også børn, som er vegetarer. Dette tages der hensyn til og det er ikke noget problem.

På skolen fejres der hovedsageligt jul og påske, hvor der i den forbindelse er ferie. Den sidste dag inden påskeferien var der kun hygge på skemaet. Skolen havde leget 2 hoppeborge (En for de store børn og en for de mindre størrelser) Der var lejet elektriske biler og motorcykler. Påskeharen havde været der med æg. De tror på påskeharen, så denne aktivitet var en vigtig del af programmet.

Skolen inddrager forældrene igennem fundraising, events og sportsdage, som afholdes af og på skolen.

Der er ingen speciel institutionskultur. Det er en rummelig skole, som også formår at bevare en social inklusion, på trods af, at der findes alle forskellige grupper af kulturer. Da der på skolen findes så mange forskellige kulturer og børn med forskellige sprog, er det en fordel at skolen er international og det derfor kun er tilladt at snakke engelsk. Det gør det nemmere og mere komfortabelt at færdes på skolen, da alle forstår hinanden.

Synet på børnene, som går på skolen er det samme som i Danmark. Der er ikke stor forskel på den internationale skole som jeg arbejder på her, som de institutioner jeg har arbejdet i, i Danmark.

På skolen tænker de i høj grad, at montessori pædagogikken udvikler barnet i en positiv retning. Det udvikler et barn til at blive selvstændigt og kunne håndtere fremtiden på egen hånd. Det motiverer barnet til at arbejde hårdt, når det når længere op i årene. De tror på at læringen skabes i relationer både mellem lærere, men også mellem børnene. Når de som lærere giver børnene kærlighed og opmærksomhed, viser de samtidig børnene, at de kan være trygge når de er i institutionen. Oplever børnene disse ting, kan de frit arbejde og bevæge sig rundt i omgivelserne, da de ved at de bliver passet på.

En beskrivelse af hverdagen

En typisk hverdag starter med, at jeg senest står op klokken 7.20. Jeg gør mig klar og får serveret morgenmad, som typisk består af enten chapatti, boller, bananer eller omelet. Jeg går i skole, det tager ca. 10 min. Når jeg ankommer på skolen klokken 8, er der som regel 4-5 børn, som hovedsagelig er lærernes børn. 3 af lærerne har børn på skolen. Enten leger de udenfor eller hvis det har regnet, foregår morgenlegen indendørs. Vi ser ofte musikvideoer fra børnesange på min mobil, indtil der er så mange børn, at de slås om at komme til at se på den lille skærm på mobilen. Det kunne have været en fordel at have haft en iPad med.

Om morgenen hjælper jeg med at tage imod børnene, henter dem i bilerne og snakker med forældrene. Det kan også være, at jeg skal forberede til lektionerne for lærerne eller til en aktivitet jeg selv skal lave, ellers er jeg sammen med børnene og holder øje med, at de har det godt.

Skolen starter klokken 9. Jeg er typisk i nurseryclass. Børnene starter med at finde et stykke montessori legetøj. Det kan være en bakke med to glasskåle, en ske og bønner. Børnene øser bønner fra den ene skål til den anden. Der er knapper, som skal sorteres i to skåle, en skål med store og en med små. Der er klodser som skal sættes på snor og en masse andre ting, som skulle forberede børnene på livet og give dem en fornemmelse af størrelser, former og håndtering af redskaber.

Montessori hylden

I løbet af dagen har vi montessori, læsning, leg, som somme tider har et bestemt emne (bondegårdsdyr, madvarer osv.). Der er også timer med fx art, sport, musik og timer, hvor børnene skal lave opgaver med tal, bogstaver eller opgaver der lærer dem at bruge en saks.

Skema

I starten var jeg meget i grade 1 og 2 som støtte på en dreng, nu er det kun af og til. Jeg går tit derind, når jeg går rundt om mig selv og der ikke er noget at lave i nurseryclass. Enten hjælper jeg nogle af børnene med opgaverne, som de er sat i gang med. Hvis de har art er jeg ofte den første til at være med, især hvis de tegner og maler laver jeg gerne det samme som børnene. De synes det er hyggeligt og de siger tit, at jeg skal være med. Jeg tegnede en dag en hertug, da børnene ikke vidste hvad en duke var. De skulle bruge det til en opgave, hvor de skulle tegne et billede til nogle ord. Vi har også haft om bønner og plantens cyklus, menneskets cyklus og hygge med maling.

Det er også typisk, at jeg bliver sat til at sortere papirer, fx homeworks. Homeworks bliver lagt i en bunke og sorteres engang i mellem. Papirerne sorteres så hvert navn er i hver deres bunke. Eller også laver jeg huller i dokumenter og sætter i mapper.

Det sker, at jeg i løbet af en dag kan blive kastet lidt rundt omkring eller selv se, hvor der er brug for mig. Det giver afveksling på den gode måde, især når man synes, at man har leget nok med heste eller madvarer.

Når jeg er færdig med sidste time kan jeg gå hjem. Jeg er ikke med til at passe børnene, indtil de bliver hentet.

Jeg hører musik når jeg går til og fra skole. Når man går og hører musik, tænker og er i sin egen verden og så pludselig får øje på en palme, får man tit det samme som en lys ide. Jeg er i Uganda?!

For mig er det meget hverdag her, jeg har min nye familie og mine venner, jeg har et arbejde og et liv. Derfor tænker jeg sjældent på, at jeg er i Uganda, men bliver stadig lidt overrasket engang i mellem, når jeg går der i mine egne tanker.

Når jeg kommer hjem er hver dag stort set forskellig. Nogle dage har jeg bare brug for at slappe af og sove. Jeg kan bede om noget frugt eller andet, hvis jeg trænger til noget at spise. Andre dage tager jeg ned i byen. Jeg går på markedet, jeg handler lidt småting i supermarkedet eller laver andre praktiske ting. Ofte går jeg også bare rundt i byen for at røre mig og nyde livet. Det hele foregår med musik i ørene, især på markedet. Jeg føler, at jeg bedre kan tillade mig at ignorere tilråb som mzungu (som er betegnelsen for de hvide og som regel godt ment) når jeg har musik i ørene. Jeg kan lade som om, at jeg ikke kan hører dem og når alle siger hey, så kan man ikke stoppe op ved hver 3. human being og sige hey. Det er nemmere at skrue op for musikken og bare nyde turen. Jeg kan rigtig godt lide at gå rundt i Jinjas gader og på markedet, for det giver et indblik i kulturen og hverdagen i byen. Jeg har fået nogle gode venner i Jinja, så jeg bruger ofte tid sammen med dem. Jeg har en enkelt ven, som er dansktalende, resten er indfødte herfra. Det føles helt naturligt at snakke engelsk hele tiden. Mit engelsk var godt rustent da jeg ankom til Uganda, men det har hurtigt taget en positiv drejning. Jeg har fået ros af min chef for, at jeg er mere selvsikker og snakker hurtigere efter kort tid. Jeg lærte hurtigt, at det ikke er nødvendigt at oversætte et ord direkte og finde det rigtige og fine ord for noget. Det er meget nemmere at forklare hvad man mener, da de alligevel heller ikke forstår det fine ord. Bare snak, det er vejen frem. Går det helt galt har jeg den sikring, at jeg på min mobil har en ordbog, men den er ikke så brugt mere.

Jeg får aftensmad hos min familie. Jeg kan stort set selv bestemme, hvad jeg har lyst til at spise. Det er sjældent at jeg får ris, pocho, matoke og bønner. Min ’mor’ laver gerne noget med æg. Det kommer af, at jeg i starten ikke følte mig helt vel. Jeg spurgte, om vi kunne prøve med omelet i et par dage, da jeg havde brug for noget, der ikke var bønner. Derefter har svaret på ”Hvad har du lyst til at spise i dag” været ”Noget med æg?”. Nu spørger hun ikke. Jeg får rollex, omelet, chapatti og hvis der er kød eller irske (alm) kartofler, får jeg også noget af det. Der er gerne tomater eller avokado til. Jeg køber selv vand fra supermarkedet. Det hænder også at jeg spiser ude. Jeg siger om eftermiddagen, at jeg ikke er hjemme til aftensmad. Som regel bliver dørene låst mellem 10-11 pm. Derefter kan jeg bare ringe til min ’mor’ og så lukker hun mig ind. Jeg har den frihed, at jeg kan komme hjem på alle tider af døgnet.

Jeg troede, at når jeg kom herned ville jeg have en masse tid til at arbejde på min computer og hygge med en bog. Det har man ikke. Der sker hele tiden noget. Der var en periode, hvor jeg arbejdede på skolen, arbejdede herhjemme og lavede en masse andre ting, for at have lidt fritid. Det kunne min krop ikke holde til. Derfor beder jeg somme tider om fri onsdag, som er en kort dag. Det er ikke så ofte, at jeg bryder mig om at tage fri, men det er nødvendigt.

Når jeg beder om fri tænker jeg på mig selv. Der er krav jeg skal opfylde, men jeg kan ikke bruge al min fritid på det. Jeg bruger min fritid på at være en del af kulturen. Jeg tilbringer min tid i kulturen, især med mine venner, som jeg er meget sammen med. De forsøger også at lærer mig luganda, hvilket også er arbejde nok i sig selv. Men jeg synes, at det er sjovt og det gør de også, når jeg svarer dem på deres sprog.

Alt i alt er livet hernede skønt, livsbekræftende, udviklende og det er vigtigt at nyde det imens at man har chancen. Tiden går alt for stærkt. Det er en dobbelt følelse med det med tiden. Der er lang tid til man skal hjem, men dagene forsvinder uden man bemærker det.

Jeg har hver evig eneste dag skrevet ned, hvad jeg har foretaget mig. I starten var det for at have dokumentation og kunne huske de ting, der foregik i skolen. Det blev lige så stille en vane og nu er jeg lykkelig for, at jeg har gjort mig denne tjeneste at skrive dagbog. Der sker så mange ting, så jeg har svært ved at huske, hvad jeg lavede for en uge siden. Det kan anbefales at gøre det, det er altid sjovt at kunne se tilbage og læse om, hvad man foretog sig. Jeg har også brugt det til at komme af med alle mine oplevelser. Det var for mig en god måde at reflektere over tingene og ikke blive ophobet af oplevelserne. Man kan godt blive fyldt op med alle de ting der sker. Desuden bor jeg alene, så jeg har ikke altid nogen at dele mine oplevelser med. Derfor hjælper det mig meget at skrive tingene ned. På den måde kan jeg få luft.

På alle måder kan det stort anbefales bare at tage springet. Spring ud i det og tag turen. Det er den største oplevelse, berigelse og bekræftelse af livet.

Institutionspædagogik

Lærerne på skolen, som arbejder i nursery afdelingen (vuggestue/ børnehave) varetager de opgaver, som vi ville have som pædagoger i Danmark. Her kalder vi dem alle for lærere, selvom de ikke er uddannet lærer. Vi har to lærere i nursery afdelingen. Den ene har en diplomat grad i nursery teaching. Det kan også kaldes børnehave pædagog. Hun er oplært i Kampala på et institut med skolegang om dagen og praksis udførelse efter skolen. Hun gik på et montessori institut kaldet Honeytree Montessori School. Den anden lærer har et social worker certifikat (pædagog) og er oplært på vores skole i montessori.

Det er muligt at tage alle former for uddannelser i landet, men de er meget ringe og det er næsten umuligt at få et job på en international skole efter endt uddannelse. Ingen hvide mennesker tager uddannelse i Uganda. Hvis en lokal lærer har arbejdet på en lokal skole, er det umuligt at få et job på en international skole. Vores lokale lærere er kommet direkte efter endt uddannelse og det har derfor været muligt at oplære dem i systemet og vende dem til det internationale.

Skolen er styret af montessori curriculummet i nursery school og af det britiske curriculum i primary school. Det har skolen valgt for at have et højt skoleniveau. Mange af børnene på skolen tager tilbage til deres hjemland og tager skolen færdig og videregående uddannelser. Det ville ikke være muligt for dem, hvis de har gået på en lokal skole. Det ville ikke være muligt for forældrene at arbejde i Jinja, hvis ikke de havde denne mulighed. Jinja Montessori Nursery School and Kiira Junior Preparatori er den eneste internationale skole i Jinja.

Vi har en lokal dreng på skolen, hvis forældre flyttede til England, for at han kunne få en ordentlig uddannelse. Da skolen åbnede havde familien mulighed for at flytte tilbage til deres hjemland.

Ved at de lokale familier tager deres børn til skolen giver de dem nogle af de bedste muligheder i fremtiden og bedre chancer for uddannelse og arbejde.

”Montessori blev startet af Maria Montessori, hvis formål var at se børnene kunne lave deres arbejde selv uden, at lærerne var involveret med andet end at guide, hvis de sad fast og ikke kunne komme videre eller manglede inspiration.” fortæller Clare.

Når et barn kommer til skolen starter lærerne med at skabe relationer, i form af at vise barnet omsorg og give dem trygge omgivelser. Det er vigtigt at barnet føler sig tilpas og trygt. Lærerne taler med et smil og viser dem, at de ikke gør barnet fortræd. På den måde bliver relationen skabt helt af sig selv. Når barnet mærker kærligheden og føler sig til rette i relationen, kan det føle sig frit.

Når barnet skal lære at bruge montessori materialerne behøver det tid. Lærerne skal bruge tid til at introducere materialerne og vise hvordan man benytter sig af dem. Ud fra montessori curriculummet ved lærerne, hvordan de skal benytte sig af materialerne.

Læring og undervisning sker igennem brugen af montessori materialerne som Maria Montessori har skabt. Igennem børnenes leg og arbejde med materialerne - at benytte dem på den måde de er beregnet til, vil børnene blive selvstændige og de styrker deres indlæringsevne.

Dette er den fremgangsmåde de benytter på skolen, til at lære barnet, hvordan det skal benytte sig af montessori materialerne:

1. trin: Lad barnet vælge et materiale fra hylden. Læreren fortæller navnet og præsentere det for barnet imens, at barnet ser på. (Ét barn ad gangen) Her viser de; hvad barnet skal gøre med/ bruge materialet til og hvad det handler om og hvorfor de gør det.

2. trin: Bagefter er det barnets tur til at præsentere det. Når barnet er færdig sætter det materialet tilbage på hylden på sin plads.

Montessori er vigtigt, fordi det giver barnet tillid til alle former for undersøgelser og på samme tid bliver de selvstændige og de er ikke afhængige af lærerne hele tiden.

Montessori er godt for børnene, fordi de lære at blive selvstændige, de lære at udtrykke sig og sætte ord på følelser. Børnene lære derved deres behov at kende og sætte ord på dem, ved at sige fra eller fortælle, hvad de har behov for at lave i dag, i forhold til de forskellige montessori materialer.

Jeg spurgte en lærer om, hvad hun synes om montessori, svaret lød sådan:

”Jeg tror at montessori curriculummet er det bedste fundament for de tidlige børneår,

fordi det virkelig forbereder dem til at arbejde hårdt i primary stadiet af skolen.

Montessori curriculummet involvere læringen gennem leg med de forskellige materialer

og på samme tid styrker det deres sociale evner.”

De didaktiske overvejelser i nurseryclass består i, at de planlægger undervisningen i ferien op til den nye skoleperiode. De kender til temaet for perioden. De planlægger aktiviteter og skriver dem ned, hvilken dag de skal lave de bestemte aktiviteter. De kender nogenlunde til børnenes stadier af læring og starter stille ud. De starter fra begyndelsen. Laver man en sang om bier i en bikube, så starter man med at snakke om, hvad en bikube er, så børnene forstår begrebet og meningen med sangen. Læreprocessen, hvordan de opnår deres mål, består af tre processer. Lad os sige, at barnet skal lære om bikuber; Først præsenterer de; dette er en bikube. Næste trin er, at barnet gentager. Der spørges der, hvad er dette? og barnet svare – det er en bikube. Sidste stadie består i, at barnet skal vise, sætte billede på tingen. Barnet får muligvis tre billeder og skal udpege bikuben. 

De har altså inden skolens start planlagt indhold og mål for de næste måneder. Under hele forløbet skriver de ned, hvad lykkes, hvad var for svært eller for nemt, hvad mangler de. I slutningen af perioden samler de op på de ting, som ikke er blevet nået eller som børnene ikke har fået noget ud af første gang. De ligger megen vægt på kreativt arbejde, musik, historier og praktisk leg og arbejde med ting.

Læringsmål

Nr. 1: Praktikprojekt

Jeg vil indsamle materiale om montessori, både praksiserfaring fra min praktik og teoretisk stof. (Især, hvis de har noget, som de arbejder efter, teoretisk)

Jeg har valgt at lave dette mål, for at skabe ny viden om montessori. Jeg vil opleve, hvordan skolen udfører det og have muligheden for at komme med ideer til, hvad de kan tilføje til deres brug af montessori.

Jeg vil indsamle observationer fra hverdagen. Jeg vil lave et interview med min chef og muligvis de to lærere i nurseryclass, for at få deres synsvinkel på montessori. Det er i nurseryclass de bruger montessori. Der ud over vil jeg finde relevant teori til min undersøgelse.

Nr. 2: Specialisering

Social inklusion og eksklusion

Jeg vil støtte børnene på skolen i sociale inklusioner og være en del af forebyggelsen for eksklusion.

Dette vil jeg gøre ud for antagelser af senere eksklusion af nogle af børnene på skolen.

Jeg vil bruge min profession og min viden om inklusion til at skabe relationer børnene imellem og at kommunikere mit budskad ud.

Jeg vil bruge mine forskellige observationer til at belyse inklusion og relationsskabning og mine antagelser på, hvor der kunne opstå en eksklusion senere hen.

Nr. 3: Tværfaglig

Jeg vil undersøge, hvordan en lærer ser på pædagogrollen, hvilke muligheder samarbejdet giver og, hvilke udfordringer og barriere det kan skabe.

Jeg vil gerne skabe viden om læreres værdier, ansvar, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip.

Mit interview skal også omhandle, hvordan læren ser, at jeg kan være en hjælp i klassen og hvilke værdier jeg kan komme og bidrage med.

Jeg vil tilegne mig denne viden, der kan åbne muligheden for at være opmærksom på min rolle i det tværfaglige arbejde. Jeg kan bruge denne viden til at have fokus på, hvilke ting der er gode at have med som pædagog. Jeg kan blive opmærksom på, hvad der skal til for at skabe en bedre relation og et bedre samarbejde, samt et godt arbejdsmiljø i det tværfaglige. Jeg vil opnå en indsigt, der giver en gensidig forståelse for de tværfaglige processer. Jeg vil lave dette interview, for at blive klogere på værdierne på den anden siden af samarbejdet.

Jeg vil lave et interview med en lærer, som vil besvarer mine spørgsmål om lærerens rolle i samarbejdet med pædagogen.

Jeg vil observere, hvordan læren underviser klassen i nogle af hendes timer.

Jeg vil ud fra min observation og billedet på, hvordan undervisningen forløber, relatere dette til, hvordan pædagogen kan bidrage med pædagogik og undervisningens forløb.

Nr. 4: Æstetisk projekt

Jeg vil løbende i min praktik have mulighed for at lave Art and Craft med den klasse, som jeg hovedsagelig arbejder i. Her skal jeg selv finde, planlægge og sørge for materialer. Jeg skal undervise og gøre mig forståelig sådan, at børnene kan lave aktiviteten selvstændigt. Jeg skal herefter kunne formå at forklarer tingene anderledes eller give den nødvendige hjælp det kræver for, at børnene kan fuldføre arbejdet.

Målet åbner mulighed for opnå kompetencen for at planlægge, tilrettelægge og videregive vigtige informationer på en forståelig måde. Det skaber kompetencer for at være selvstændig og sørge for, at de nødvendige ting til arbejdet er til stede. Jeg vil udvikle min kompetence i det kreative; søge efter relevant materiale, udvikle arbejdet sådan, at det passer til den givne aldersgruppe. Jeg vil åbne mulighed for at blive bedre til at benytte mig af mine kollegaers ideer og kreere og udvikle en ide, som jeg ikke har mulighed for at finde eller hvis jeg mangler en skabelon e.lign..

Jeg vil lave planlægninger for disse timer. Jeg vil finde ideer på nettet, bruge min kreative baggrund og bruge mine kollegaer som inspirationskilde. Jeg vil udfører disse projekter i klasserne på skolen.

Nr. 5: Kultur

Jeg har mulighed for og vil arbejde på et børnehjem i en uge.

Jeg vil gøre det for at opleve den kultur, der findes på et børnehjem og for at opleve et andet sted end min praktik.

Jeg vil bruge det til at skrive en opgave om forskellene. Jeg forventer, at der er mange forskelle. Forskelle på; børnehjem/ skole, kultur og hvordan det er at arbejde på de forskellige steder.

Jeg vil forsøge at stille de to hverdage op mod hinanden, for at få et billede af situationerne og kunne reflektere over disse oplevede situationer.

Jeg finder det meget spændende. Jeg har en ide om, hvad jeg har i vente. Jeg har fået fortalt om stedet, derfor er det meget interessant at føle det på egen krop. Desuden bliver jeg denne oplevelse rigere og erhverver mig erfaringen og viden.

Jeg vil opnå dette ved at arbejde og deltage i hverdagen på børnehjemmet. Jeg vil bruge min medstuderende til at dele mine refleksioner med. Jeg vil bruge hende til at få hendes syn på stedet og finde ud af, om vi oplever det samme.