En typisk hverdag starter med, at jeg senest står op klokken
7.20. Jeg gør mig klar og får serveret morgenmad, som typisk består af enten
chapatti, boller, bananer eller omelet. Jeg går i skole, det tager ca. 10 min.
Når jeg ankommer på skolen klokken 8, er der som regel 4-5 børn, som
hovedsagelig er lærernes børn. 3 af lærerne har børn på skolen. Enten leger de
udenfor eller hvis det har regnet, foregår morgenlegen indendørs. Vi ser ofte musikvideoer
fra børnesange på min mobil, indtil der er så mange børn, at de slås om at
komme til at se på den lille skærm på mobilen. Det kunne have været en fordel
at have haft en iPad med.
Om morgenen hjælper jeg med at tage imod børnene, henter dem
i bilerne og snakker med forældrene. Det kan også være, at jeg skal forberede
til lektionerne for lærerne eller til en aktivitet jeg selv skal lave, ellers
er jeg sammen med børnene og holder øje med, at de har det godt.
Skolen starter klokken 9. Jeg er typisk i nurseryclass. Børnene
starter med at finde et stykke montessori legetøj. Det kan være en bakke med to
glasskåle, en ske og bønner. Børnene øser bønner fra den ene skål til den
anden. Der er knapper, som skal sorteres i to skåle, en skål med store og en
med små. Der er klodser som skal sættes på snor og en masse andre ting, som
skulle forberede børnene på livet og give dem en fornemmelse af størrelser,
former og håndtering af redskaber.
Montessori hylden
I løbet af dagen har vi montessori, læsning, leg, som somme
tider har et bestemt emne (bondegårdsdyr, madvarer osv.). Der er også timer med
fx art, sport, musik og timer, hvor børnene skal lave opgaver med tal,
bogstaver eller opgaver der lærer dem at bruge en saks.
Skema
I starten var jeg meget i grade 1 og 2 som støtte på en
dreng, nu er det kun af og til. Jeg går tit derind, når jeg går rundt om mig
selv og der ikke er noget at lave i nurseryclass. Enten hjælper jeg nogle af
børnene med opgaverne, som de er sat i gang med. Hvis de har art er jeg ofte
den første til at være med, især hvis de tegner og maler laver jeg gerne det
samme som børnene. De synes det er hyggeligt og de siger tit, at jeg skal være
med. Jeg tegnede en dag en hertug, da børnene ikke vidste hvad en duke var. De skulle bruge det til en opgave,
hvor de skulle tegne et billede til nogle ord. Vi har også haft om bønner og
plantens cyklus, menneskets cyklus og hygge med maling.
Det er også typisk, at jeg bliver sat til at sortere
papirer, fx homeworks. Homeworks bliver lagt i en bunke og sorteres engang i
mellem. Papirerne sorteres så hvert navn er i hver deres bunke. Eller også
laver jeg huller i dokumenter og sætter i mapper.
Det sker, at jeg i løbet af en dag kan blive kastet lidt
rundt omkring eller selv se, hvor der er brug for mig. Det giver afveksling på
den gode måde, især når man synes, at man har leget nok med heste eller
madvarer.
Når jeg er færdig med sidste time kan jeg gå hjem. Jeg er
ikke med til at passe børnene, indtil de bliver hentet.
Jeg hører musik når jeg går til og fra skole. Når man går og
hører musik, tænker og er i sin egen verden og så pludselig får øje på en palme,
får man tit det samme som en lys ide. Jeg
er i Uganda?!
For mig er det meget hverdag her, jeg har min nye familie og
mine venner, jeg har et arbejde og et liv. Derfor tænker jeg sjældent på, at
jeg er i Uganda, men bliver stadig lidt overrasket engang i mellem, når jeg går
der i mine egne tanker.
Når jeg kommer hjem er hver dag stort set forskellig. Nogle
dage har jeg bare brug for at slappe af og sove. Jeg kan bede om noget frugt
eller andet, hvis jeg trænger til noget at spise. Andre dage tager jeg ned i
byen. Jeg går på markedet, jeg handler lidt småting i supermarkedet eller laver
andre praktiske ting. Ofte går jeg også bare rundt i byen for at røre mig og
nyde livet. Det hele foregår med musik i ørene, især på markedet. Jeg føler, at
jeg bedre kan tillade mig at ignorere tilråb som mzungu (som er betegnelsen for de hvide og som regel godt ment) når
jeg har musik i ørene. Jeg kan lade som om, at jeg ikke kan hører dem og når
alle siger hey, så kan man ikke
stoppe op ved hver 3. human being og sige hey.
Det er nemmere at skrue op for musikken og bare nyde turen. Jeg kan rigtig godt
lide at gå rundt i Jinjas gader og på markedet, for det giver et indblik i
kulturen og hverdagen i byen. Jeg har fået nogle gode venner i Jinja, så jeg
bruger ofte tid sammen med dem. Jeg har en enkelt ven, som er dansktalende,
resten er indfødte herfra. Det føles helt naturligt at snakke engelsk hele
tiden. Mit engelsk var godt rustent da jeg ankom til Uganda, men det har
hurtigt taget en positiv drejning. Jeg har fået ros af min chef for, at jeg er
mere selvsikker og snakker hurtigere efter kort tid. Jeg lærte hurtigt, at det
ikke er nødvendigt at oversætte et ord direkte og finde det rigtige og fine ord
for noget. Det er meget nemmere at forklare hvad man mener, da de alligevel
heller ikke forstår det fine ord. Bare snak, det er vejen frem. Går det helt
galt har jeg den sikring, at jeg på min mobil har en ordbog, men den er ikke så
brugt mere.
Jeg får aftensmad hos min familie. Jeg kan stort set selv
bestemme, hvad jeg har lyst til at spise. Det er sjældent at jeg får ris,
pocho, matoke og bønner. Min ’mor’ laver gerne noget med æg. Det kommer af, at
jeg i starten ikke følte mig helt vel. Jeg spurgte, om vi kunne prøve med
omelet i et par dage, da jeg havde brug for noget, der ikke var bønner.
Derefter har svaret på ”Hvad har du lyst
til at spise i dag” været ”Noget med
æg?”. Nu spørger hun ikke. Jeg får rollex, omelet, chapatti og hvis der er
kød eller irske (alm) kartofler, får jeg også noget af det. Der er gerne
tomater eller avokado til. Jeg køber selv vand fra supermarkedet. Det hænder
også at jeg spiser ude. Jeg siger om eftermiddagen, at jeg ikke er hjemme til
aftensmad. Som regel bliver dørene låst mellem 10-11 pm. Derefter kan jeg bare
ringe til min ’mor’ og så lukker hun mig ind. Jeg har den frihed, at jeg kan
komme hjem på alle tider af døgnet.
Jeg troede, at når jeg kom herned ville jeg have en masse
tid til at arbejde på min computer og hygge med en bog. Det har man ikke. Der
sker hele tiden noget. Der var en periode, hvor jeg arbejdede på skolen,
arbejdede herhjemme og lavede en masse andre ting, for at have lidt fritid. Det
kunne min krop ikke holde til. Derfor beder jeg somme tider om fri onsdag, som
er en kort dag. Det er ikke så ofte, at jeg bryder mig om at tage fri, men det
er nødvendigt.
Når jeg beder om fri tænker jeg på mig selv. Der er krav jeg
skal opfylde, men jeg kan ikke bruge al min fritid på det. Jeg bruger min
fritid på at være en del af kulturen. Jeg tilbringer min tid i kulturen, især
med mine venner, som jeg er meget sammen med. De forsøger også at lærer mig
luganda, hvilket også er arbejde nok i sig selv. Men jeg synes, at det er sjovt
og det gør de også, når jeg svarer dem på deres sprog.
Alt i alt er livet hernede skønt, livsbekræftende,
udviklende og det er vigtigt at nyde det imens at man har chancen. Tiden går
alt for stærkt. Det er en dobbelt følelse med det med tiden. Der er lang tid
til man skal hjem, men dagene forsvinder uden man bemærker det.
Jeg har hver evig eneste dag skrevet ned, hvad jeg har
foretaget mig. I starten var det for at have dokumentation og kunne huske de ting,
der foregik i skolen. Det blev lige så stille en vane og nu er jeg lykkelig for,
at jeg har gjort mig denne tjeneste at skrive dagbog. Der sker så mange ting,
så jeg har svært ved at huske, hvad jeg lavede for en uge siden. Det kan
anbefales at gøre det, det er altid sjovt at kunne se tilbage og læse om, hvad
man foretog sig. Jeg har også brugt det til at komme af med alle mine
oplevelser. Det var for mig en god måde at reflektere over tingene og ikke
blive ophobet af oplevelserne. Man kan godt blive fyldt op med alle de ting der
sker. Desuden bor jeg alene, så jeg har ikke altid nogen at dele mine
oplevelser med. Derfor hjælper det mig meget at skrive tingene ned. På den måde
kan jeg få luft.
På alle måder kan det
stort anbefales bare at tage springet. Spring ud i det og tag turen. Det er den
største oplevelse, berigelse og bekræftelse af livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar