Institutionspædagogik

Lærerne på skolen, som arbejder i nursery afdelingen (vuggestue/ børnehave) varetager de opgaver, som vi ville have som pædagoger i Danmark. Her kalder vi dem alle for lærere, selvom de ikke er uddannet lærer. Vi har to lærere i nursery afdelingen. Den ene har en diplomat grad i nursery teaching. Det kan også kaldes børnehave pædagog. Hun er oplært i Kampala på et institut med skolegang om dagen og praksis udførelse efter skolen. Hun gik på et montessori institut kaldet Honeytree Montessori School. Den anden lærer har et social worker certifikat (pædagog) og er oplært på vores skole i montessori.

Det er muligt at tage alle former for uddannelser i landet, men de er meget ringe og det er næsten umuligt at få et job på en international skole efter endt uddannelse. Ingen hvide mennesker tager uddannelse i Uganda. Hvis en lokal lærer har arbejdet på en lokal skole, er det umuligt at få et job på en international skole. Vores lokale lærere er kommet direkte efter endt uddannelse og det har derfor været muligt at oplære dem i systemet og vende dem til det internationale.

Skolen er styret af montessori curriculummet i nursery school og af det britiske curriculum i primary school. Det har skolen valgt for at have et højt skoleniveau. Mange af børnene på skolen tager tilbage til deres hjemland og tager skolen færdig og videregående uddannelser. Det ville ikke være muligt for dem, hvis de har gået på en lokal skole. Det ville ikke være muligt for forældrene at arbejde i Jinja, hvis ikke de havde denne mulighed. Jinja Montessori Nursery School and Kiira Junior Preparatori er den eneste internationale skole i Jinja.

Vi har en lokal dreng på skolen, hvis forældre flyttede til England, for at han kunne få en ordentlig uddannelse. Da skolen åbnede havde familien mulighed for at flytte tilbage til deres hjemland.

Ved at de lokale familier tager deres børn til skolen giver de dem nogle af de bedste muligheder i fremtiden og bedre chancer for uddannelse og arbejde.

”Montessori blev startet af Maria Montessori, hvis formål var at se børnene kunne lave deres arbejde selv uden, at lærerne var involveret med andet end at guide, hvis de sad fast og ikke kunne komme videre eller manglede inspiration.” fortæller Clare.

Når et barn kommer til skolen starter lærerne med at skabe relationer, i form af at vise barnet omsorg og give dem trygge omgivelser. Det er vigtigt at barnet føler sig tilpas og trygt. Lærerne taler med et smil og viser dem, at de ikke gør barnet fortræd. På den måde bliver relationen skabt helt af sig selv. Når barnet mærker kærligheden og føler sig til rette i relationen, kan det føle sig frit.

Når barnet skal lære at bruge montessori materialerne behøver det tid. Lærerne skal bruge tid til at introducere materialerne og vise hvordan man benytter sig af dem. Ud fra montessori curriculummet ved lærerne, hvordan de skal benytte sig af materialerne.

Læring og undervisning sker igennem brugen af montessori materialerne som Maria Montessori har skabt. Igennem børnenes leg og arbejde med materialerne - at benytte dem på den måde de er beregnet til, vil børnene blive selvstændige og de styrker deres indlæringsevne.

Dette er den fremgangsmåde de benytter på skolen, til at lære barnet, hvordan det skal benytte sig af montessori materialerne:

1. trin: Lad barnet vælge et materiale fra hylden. Læreren fortæller navnet og præsentere det for barnet imens, at barnet ser på. (Ét barn ad gangen) Her viser de; hvad barnet skal gøre med/ bruge materialet til og hvad det handler om og hvorfor de gør det.

2. trin: Bagefter er det barnets tur til at præsentere det. Når barnet er færdig sætter det materialet tilbage på hylden på sin plads.

Montessori er vigtigt, fordi det giver barnet tillid til alle former for undersøgelser og på samme tid bliver de selvstændige og de er ikke afhængige af lærerne hele tiden.

Montessori er godt for børnene, fordi de lære at blive selvstændige, de lære at udtrykke sig og sætte ord på følelser. Børnene lære derved deres behov at kende og sætte ord på dem, ved at sige fra eller fortælle, hvad de har behov for at lave i dag, i forhold til de forskellige montessori materialer.

Jeg spurgte en lærer om, hvad hun synes om montessori, svaret lød sådan:

”Jeg tror at montessori curriculummet er det bedste fundament for de tidlige børneår,

fordi det virkelig forbereder dem til at arbejde hårdt i primary stadiet af skolen.

Montessori curriculummet involvere læringen gennem leg med de forskellige materialer

og på samme tid styrker det deres sociale evner.”

De didaktiske overvejelser i nurseryclass består i, at de planlægger undervisningen i ferien op til den nye skoleperiode. De kender til temaet for perioden. De planlægger aktiviteter og skriver dem ned, hvilken dag de skal lave de bestemte aktiviteter. De kender nogenlunde til børnenes stadier af læring og starter stille ud. De starter fra begyndelsen. Laver man en sang om bier i en bikube, så starter man med at snakke om, hvad en bikube er, så børnene forstår begrebet og meningen med sangen. Læreprocessen, hvordan de opnår deres mål, består af tre processer. Lad os sige, at barnet skal lære om bikuber; Først præsenterer de; dette er en bikube. Næste trin er, at barnet gentager. Der spørges der, hvad er dette? og barnet svare – det er en bikube. Sidste stadie består i, at barnet skal vise, sætte billede på tingen. Barnet får muligvis tre billeder og skal udpege bikuben. 

De har altså inden skolens start planlagt indhold og mål for de næste måneder. Under hele forløbet skriver de ned, hvad lykkes, hvad var for svært eller for nemt, hvad mangler de. I slutningen af perioden samler de op på de ting, som ikke er blevet nået eller som børnene ikke har fået noget ud af første gang. De ligger megen vægt på kreativt arbejde, musik, historier og praktisk leg og arbejde med ting.