Læringsmål 2: Specialisering - Social inklusion og eksklusion

Jeg vil støtte børnene på skolen i sociale inklusioner og være en del af forebyggelsen for eksklusion.

Dette vil jeg gøre ud for antagelser af senere eksklusion af nogle børn på skolen.

Jeg vil bruge mine forskellige observationer til at belyse inklusionsarbejdet og relationsskabning og mine antagelser på, hvor der kunne opstå en eksklusion senere hen.

Støttepædagog - Forebyggelse af ekskludering:

Jeg har været støtte på en dreng på 8 år med indlæringsvanskeligheder. (Denne dreng er anonymiseret som P) Drengen er 2 år ældre end de andre børn i hans klasse. Han forventes ikke at kunne rykke til næste trin, sammen med sine kammerater, da han ikke har kompetencer til at kunne deltage på næste trin. Denne drengs problem kan være eller kan blive et socialt problem. Han begynder at være en del ældre end sine klassekammerater og det kan være uforståeligt for de andre børn på skolen, at han stadig er i klassen, imens de går videre. Jeg antager, at dette senere kan forårsage en ekskludering, da han vil være offer for uforståeligheden og han samtidig vil føle et stort nederlag. Hvilket senere kan forårsage, at han mister lysten til læring og skole. En ekskludering fra lærere er så småt på vej. Hvis drengen ikke bliver støttet og hjulpet videre vil det være oplagt, at der vil forekomme en ekskludering, da han vil bruge meget af tiden i klassen.

Situationen da jeg startede med at arbejde med drengen:

Hans familiære relation er belastet i denne tid. Hans far er flyttet tilbage til Tyskland, familien er lige flyttet til et nyt sted, som ligger længere væk end det gamle hus. Der bliver ikke lavet lektier med drengen hjemme. Inden de flyttede, kom han på skolen i god tid, for at lave lektier med mig. Det gør han sjældent nu, da der er længere til skole. I forbindelse med alle de ting, der sker omkring ham, har han meget svært ved at koncentrere sig i skolen og være fokuseret i læringen.

Kort information om P’s vanskeligheder:

P er en dreng, der er født med iltmangel, han har mén derefter. Både fysisk og psykisk. De fysiske er næsten opereret væk, men det har gjort noget ved hans ben og man kan stadig se det lidt, da han går på tæerne. Han er 8 år og går i 1. grade. En klasse, hvor resten af børnene er 6 år. På det psykiske har P vanskeligheder med at lærer (indlæringsvanskeligheder). Han skal se det visuelt. Min opgave bliver at arbejde med ham, på to-mands-hånd, så han får den hjælp og støtte som han har brug for. De har ikke mulighed for at give ham denne i skolen, da de ikke har den slags ressourcer i Uganda. Jeg skal lave engelsk og matematik med ham. Det er her han har det svært. Han kan ikke læse og han kan ikke kende forskel på tallene. Han kan godt regne, men han kan sagtens skrive 10, selvom han ved, at resultatet er 3.

Observationer fra mit arbejde med P:

Jeg startede med at arbejde med P den 17. Februar 2014.

I engelsk skal han stave ord med lyde, vi øver lydene, staver ordene med træbogstaver (bogstaver af træ som ligger alfabetisk i en æske), øver, hvordan bogstaverne skal skrives (her har vi små træplader med bogstavet, skrevet med sandpapir, som han kan følge rundt og bruge den taktile sans), hvilken retning de går og til sidst skriver vi dem ned og øver, hvordan man skriver bogstaverne.


Den første dag jeg arbejdede med drengen, kunne jeg mærke, hvordan hans selvtillid steg i løbet af timen og det gik bedre og bedre, jo mere jeg roste ham. Der var små fejl ind imellem, men modet var højt og vi rettede det bare. Anerkendelsen støttede ham meget, da han fandt ud af at han godt kunne lave arbejdet og fik at vide at det var godt det han lavede.

I matematik øver vi kende forskel på plus og minus. Han har en bog hvor der på hver side er lavet regnestykker (0-10). En side er samme regnetype, enten minus eller plus. Her kræver det koncentration at finde ud af hvilken type vi bruger og hvad det hedder når man siger det. Eller hvis jeg siger det til ham, hvad er det så det betyder. Hvilket tegn skal vi bruge. Vi benytter os af tallinien 0-10, for at finde ud af hvordan de forskellige tal ser ud. P kan som nævnt tidligere ikke kende forskel på tallene, men er god til at regne. Tallinien er en stor støtte, men han skal somme tider mindes på at bruge den, inden han bare skriver et tal. P kan tælle til 10. Han tæller op til tallet og finder ud af hvilket tal det er.
De skal bruge fingrene til at regne. Når jeg arbejdede med ham støttede jeg ham i, hvilke tal det var, at finde dem og tælle dem på fingrene, for derefter at trække et andet tal fra.


Vi bruger bøger til at lære bogstaverne. Et par bogstaver af gangen. Ud fra bøgerne øves bogstavlyden, små ord - der indeholder bogstaverne og ud fra dette, hvordan man sætter lydene sammen fra bogstaverne og får et ord, samt at der øves, hvordan bogstaverne skrives. Der er tilhørende ordkort, som er sat sammen af disse bogstaver, som er i bogen. (I bogen som vi arbejder med nu, er bogstaverne: s a t i p n, ordene er: sit, sat, pat, tin, pin, ant, pan, tap, nip og snap)
Vi arbejder med 5 ord ad gangen. Vi udtaler lydene på bogstaverne og siger hele ordet. Ved at sige lydende først, er det nemmere at sige hele ordet, da det er lydene sagt hurtigt.

Bagefter finder P bogstaverne i æsken og ligger op ved siden af kortene. Han har haft svært ved at finde bogstaverne, hvor de ligger i kassen, men lærer det hurtig ved det visuelle.

Han fjerner kortene og har bogstaverne, som han skriver ordene af efter. Hvis han har svært ved at skrive bogstavet benytter vi os af træpladerne, hvor han kan føle hvilken retning bogstavet skrives.

Den ene dag ville han gerne fjerne det hele, have mig til at sige ordene og så skrive dem ned. (Det er det samme, som når de har spellingtest. Det har de hver fredag, hvor de har 5 diktat ord på samme måde.) Det gik godt og kun med én ændring i NIP, hvor han havde glemt I og han kunne selv se fejlen. Til sidst fik han kortene og tjekkede, om han havde gjort det rigtigt og satte flueben ved dem.

Bagefter øvede vi bogstavet S. At skrive det pænt og læseligt. S er et svært bogstav at skrive.

Jeg skulle teste P i de ord, som vi har haft fra bogen, som vi arbejder med. Alle ti ord. Han klarede dem til ug, ud over SNAP, hvor han manglede N.
Derefter lavede vi matematik med blandede plus og minusstykker, hvilket allerede er blevet bedre. P kan bedre kende forskel på om det er det ene eller det andet. Da P rykker sig hurtigt efter at han har fået den nødvendige støtte er vi begyndt at udfordre ham lidt og har blandet både plus og minus stykkerne. Det kræver koncentration, men så længe at P bliver anerkendt virker han motiveret og klare sig godt. 

Jeg har indimellem haft nogle stride dage med P. P har svært ved at koncentrere sig. Jeg antager at det er pga. de familiære omstændigheder med flytning og skilsmisse. Jeg prøvede alligevel at holde ham fast i de ting, som han skulle lave. Han ville helst gerne sidde i klassen, men læren sagde, at han havde mig og vi skulle arbejde udenfor. Derfor brugte jeg megen ros til at holde ham op på arbejdet.

Først skulle vi lave et ark, hvor man skulle sætte a_e ind. E-lyden kan man ikke hører, da det er det magiske e. Det havde han svært ved, men opgaven blev lavet. Det med e-lyden gik der længe før, at han opfattede, på trods af, at jeg blev ved at sige det. Kun det. Vi læste ordene sammen. Der skulle tegnes til, men det sagde jeg, at han kunne gøre i klassen. Da han lavede det i klassen læste han ordene med læren. Han kunne læse mange af ordene selv. Hvilket jeg mener er pga. det visuelle og gentagne arbejde med ordene på arket.

I matematik lavede vi en opgave med fugle på to grene. Der skulle laves to forskellige minus og to forskellige plus stykker. Der var tre sæt. Sidste sæt virkede til, at han var ved at lurer, hvad det gik ud på. Det visuelle arbejde og de gentagne opgaver gav ham forståelsen af opgaven.

Jeg arbejdede med P en dag, hvor han var meget ukoncentreret. Han sagde, at han hadede skolen og mig. Jeg fortalte ham, at det ville jeg ikke hører. Jeg forklarede ham, at jeg var her for hans skyld. Det gik lidt bedre efter det. Alligevel fjollede han bare rundt og koncentrerede sig slet ikke. Jeg bad ham tage sine ting. Jeg rejste mig og sagde, at vi gik ind i klassen. Så kunne han fortælle læren, at han ikke gad arbejde mere. Det ville han i hvert fald ikke og lovede at koncentrere sig. Det gik meget bedre efter det. Vi har arbejdet så længe nu at P prøver mig af. Jeg valgte at bruge denne konsekvens, for at sætte mig selv i respekt. Det var en meget spontan ting, som i sidste ende hjalp mig.

Vi lavede engelsk. Vi lavede igen de opgaver med at sætte i_e ind. P kunne selvstændigt sætte dem ind i opgaven (hvilket han ikke før kunne se logikken i). Han læste selv ordene og spurgte om hjælp med de lyde han ikke kunne. (Lige nu lægger problemer især på f, p, b, d)

Han forstår stadig ikke helt, at I ændre lyd med det magiske E.

Jeg rettede ham i udtalelsen af lyden. Det sidste ord udtalte han med den rigtige lyd først. Hvilket igen viser at det visuelle og gentagelser styrker ham i læringen.

P har hurtigt flyttet sig og er allerede blevet bedre til at huske tallene og det går godt med at lave de blandede regnestykker jeg laver til ham.

En fredag hvor vi havde spellingtest, havde jeg havde fået lov at hjælpe Philippe i den forstand, at jeg kunne lægge tryg på ordydende. Selvom læren også gjorde det. Philippe spurgte også, om det var det rigtige. Jeg hjalp ham, for at give ham succesen og derefter motivation. SACK kunne han næsten selv, bare ved lærens hjælp. Men han skrev to K'er. Med min hjalp med at sige ordlydende en ad gangen gav det ham 4/5 rigtige. Det var utrolig flot og viser at P godt kan, hvis han bare får den støtte som han har brug for, for at indhente sine klassekammerater. Det var en stor succes og det gav den forventede motivation.

Jeg nåede at teste P i ordene fra bogen. Det gik godt. Der var et par enkelte forkerte. Det er svært at hører forskel på A og E. Han har svært ved lydene, hvilket jeg har tænkt kan være fordi det ikke er visuelt. Vi øver meget med, at han skal sige ordet og gentage det efter mig, flere gange. Jeg forsøger mig med gentagelser, for at prøve om det kan styrke ham i at huske lydene. Gentagelser har styrket ham meget i læringen.

Jeg brugte kortene med næste gangs ord til spellingtest. Så kunne jeg sige dem, så han skulle skrive dem ned og han kunne se dem. Vi snakkede om dem. Om lydene på B, D, P, F, G. F. Han er begyndt at spørge hvilket bogstav der hører til lyden og virker interesseret i at lære det. Disse bogstaver er utrolig svære at skelne. Jeg kan se, at han har flyttet sig. Både på arbejdsindsatsen og på hvad han kan nu. 

En fredag morgen kom P tidligt og vi nåede at øve ordene for spellingtesten. Vi øvede og jeg forsøgte at presse ham lidt. Vi øvede lyde, G var virkelig svær. Men han huskede det. Jeg gentog mange gange, at det var et C når K-lyden var der. Den eneste fejl han lavede, var at vende B den forkerte vej, som et D. Han fik 4/5. Muligvis fordi han lige havde set, hørt og skrevet ordene ned. Han behøvede ikke megen hjælp. GIFT, det første ord, klarede han uden hjælp. Det gik fremad og jeg kunne begynde at se forbedringer.

Der var en dog, hvor vi lavede en matematik konkurrence. P var rigtig god og det gik rigtig godt for ham. P og en af de dygtige piger i klassen vandt konkurrencen. Jeg fortalte ham, hvor stolt jeg var og, at han nu kunne se, at alt vores hårde arbejde betalte sig. Jeg sagde, at vi måtte arbejde videre, så han blev mere dygtig og han nikkede helt vildt. Jeg håber, at det er motivation til at tage et skridt mere.

Efter konkurrencen blev der tegnet. Jeg fik en ide til ’skjult’ læring. Jeg fandt de ord frem som var de næste ord, der skulle testes. Jeg tegnede ordene på mit papir. P fik tegningen og syntes den var flot. Jeg sagde, at vi kunne tegne bogstaverne i morgen. (På den måde kunne vi lave en lille indirekte øvelse.) Det syntes han var en super god ide.

Til morgen kom P tidligt. Jeg sagde, at vi kun øvede spellingtest. P tegnede ordene af fra min tegning fra igår. Bagefter øvede vi ordene tre gange. De sidste gange blev han lidt forvirret. De indeholder både B, D, G, F og CK. Jeg har prøvet at forklare bogstaverne på en lidt anderledes måde. B er benet, der sparker bold. D kigger bagud. G er D, der står på hovedet. F er syv den forkerte vej og CK er to K-lyde. Jeg forklarede, at der aldrig er to K'er. Når der er dobbelt L, er lyden længere. Det forvirrede lidt. Men jeg håber, at det bærer frugt i fremtiden, indtil han kan dem.

Til spellingtesten viste resultatet sig. P spurgte om hjælp til B. Han spurgte om det var den der sparkede bolden. Han havde forstået det og det hjalp ham meget.

Efter 2 mdr.s arbejde oplevede jeg, at P gav op, når han skulle arbejde med mig alene. Han ville ikke arbejde uden for klassen. Samtidig med, at der var mere brug for mig et andet sted, valgte min leder at tage mig af arbejdet med P og tage ham ind i klassemiljøet og inkludere ham og arbejde med ham på lige fod med sine klassekammerater. Jeg havde gjort hvad jeg kunne gøre. P fungerede nu bedre i klassen og virkede også mere glad for at gå i skole og arbejde i timerne.

Konklusion:

Jeg har tænkt, at P's problem ikke er hans indlæringsvanskelighed. Problemet er, at han ikke kan få den nødvendige støtte. Med lidt ekstra støtte, bekræftelse pga. mange nederlag, dertil ros og motivation, tror jeg, at man hurtigt vil kunne få ham op på et højere læringsniveau.

P har forbedret sig markant efter mit arbejde. Han kan nu arbejde i klassen, sammen med sine kammerater. Han er motiveret til at gå i skole og lære noget, så længe han kan arbejde i det sociale miljø, hvor han førhen var meget utilfreds og sagde, at han hadede at gå i skole. Fra skolens side håber man nu på, at han muligvis kan gå videre efter sommer og tror på, at det kan lade sig gøre. Lærerne tror på ham nu og her er ekskluderingen forbedret og er han mere inkluderet i klassen af lærerne nu.

Kommunikation og inklusion:

M er i toddlersclass og er 2 år gammel. Da jeg startede græd han hver dag når han var i skole. Det var svært at inkludere ham i hverdagen. Hvis jeg kom i nærheden af ham skreg han. Han var meget tryghedssøgende og afhængig af en af pædagogerne i hans klasse. Han holdte sig på afstand af de andre børn. Hans mor afleverede ham om morgenen. Jeg bemærkede, at hun sagde, at hun ventede på ham i indgangen, hvor børnene bliver hentet. Derefter gik hun, da han var væk.

Efter at have brugt kommunikationens fantastiske evne, holdt denne dreng op med at græde. Der blev snakket med moren. Jeg havde foreslået, at vi kunne råde hende til at sige, at hun kommer senere og henter ham. Det havde øjeblikkelig virkning. Drengen holdte op med at græde. Han var glad. Legede med de andre børn. Kunne bevæge sig selvstændigt rundt på skolen. Han følte sig tryg. Han kunne nu skabe relationer til sine klassekammerater. Det var ikke mere os, der har et problem med, at han ikke vil være på skolen. Det var moren, der havde et problem med at få ham med hjem. Denne dreng er nu så glad for at være på skolen, så mor skal med rundt og se hvad han har lavet i dag. Han løber ikke skrigende og grædende hen til hende, hver gang han ser hende, mere. Det gjorde han før denne samtale. Han er på meget kort tid også begyndt at sige en masse ord. Han føler sig tryg og begynder nu at lære og gentage, også fra hans venner. Hans sprog udviklede sig hurtigt efter inkluderingen i klassen.

Konklusion:

Efter denne oplevelse har jeg erfaret at kommunikation med forældre er en vigtig ting. Vi som pædagoger observerer børnene og derefter snakker med forældrene, hvis vi oplever problemer med dem. Da drengen blev tryg ved at være i skole, kunne han inkluderes i det sociale miljø. Da han var inkluderet og tryg i skolen, så vi hurtig fremgang og læring, især på hans sprog.

Social inklusion og eksklusion:

Jeg oplever et søskende par, som er meget stille i skolen. Den mindste, en dreng i børnehave trinnet snakker godt engelsk, men det høres sjældent. Jeg ser en ekskludering hos denne dreng. Lærerne lader drengen slippe hver gang, når der bliver lavet opgaver eller anden form for læring. Når der arbejdes med ham siger han ikke noget. Jeg tror at dette har stået på længe og de har opgivet lidt, da han er svær at få til at arbejde. Jeg tænkte i starten at det kunne være pga. at opgaverne var for nemme for ham. Men jeg ved ikke hvad hans problem er. Han deltager ikke i det arbejde der foregår i klassen med gentagelser af øvelser af ord, lyde, tal og læringssange. Jeg formoder, at han senere vil være bagud og ende ud i en eksklusion i form af, at lærere som ikke har tid og overskud til denne dreng der ingenting kan, eller ikke har lært det nødvendige i det tidlige år. Han vil muligvis virke doven, fordi han har fået lov at slippe og det vil tage tid og tålmodighed at genopbygge, hvis det fortsætter.

Hans klassekammerater kan formodes at ekskludere ham, da han ikke kan det som de kan og er bagud. Det vil samtidig give en frustration, som i så fald kan gøre at han ekskludere sig selv.

Konklusion:

Jeg konkludere ud fra mine observationer af denne dreng, at lærerne kan skabe en ekskludering, som senere kan give flere forskellige ekskluderinger. Ved at lærerne ikke holder ham op på, at han har brug og behov for at arbejde, som alle de andre børn. Hvis lærerne har opgivet ham, kan de stille ekskludere ham i arbejdet. Hvilket kan forårsage den tidligere omtalte ekskludering fra det sociale.

Relationsskabelse og social inkludering:

Jeg har fået nogle rigtig gode relationer til børnene. Vi er på et vennestadie, men de respekterer mig og lytter stort set altid til mig. Også når de har gjort noget forkert. Jeg tror, at det er fordi, jeg er deres lærer og har undervist dem. Jeg har samtidig sat en grænse fra starten og været bestemt, når jeg har ment, at de har gjort noget forkert.

Fx har K stor respekt nu. Hun har somme tider problemer med at finde ud af, hvordan man opfører sig i klassen. Hun er støjende, kommer med underlige bemærkninger, som hun syntes er jokes. Vi har haft denne snak om, hvordan man opfører sig i klassen og givet hende forslag til, hvordan man opfører sig. Nu behøver jeg somme tider kun at kigge på hende. Hun ved godt at handlingen er forkert og hun smiler og ved godt, at hun har gjort noget forkert. Samtidig er vi rigtig gode venner. Hun fortæller mig både ondt og godt og vi nyder hinandens selskab. Vi har i samme forbindelse snakket om, hvordan man får venner og hun bruger mig meget på det område. Hun viser mig stor tillid og respekt.

Jeg tog en snak med K udenfor døren. Hun opførte sig ikke pænt og havde ikke rigtig gjort det de sidste dage. Hun larmede og opførte sig meget fjollet. Vi fik en god snak om venner og ikke at være venner at sige, at man hader sine venner, forskellen mellem at være fjollet og sjov og lave jokes. At man ignorerer de folk, som ikke er søde ved en. Vi fik en rigtig god snak om, hvad Gud ville synes om tingene og hvad han ønsker fra hende for at kunne hjælpe hende. Hun fortalte, at hun bad til Gud om at få venner, men hun sagde, at han ikke lyttede. Hun spurgte mig, om jeg ikke ville bede for hende og jeg svarede selvfølgelig ja. Jeg har en reel ting at bede om nu.

Vi fik en snak om, hvad man kunne gøre. Jeg sagde, at jeg ville hjælpe hende, hvis hun opførte sig som en sød pige og et godt eksemplar. Måske havde Gud sendt mig for at hjælpe hende. Hun ville gerne have min hjælp. Hun græd efter kort tid, at vi havde snakket og hun krammede mig og sad hos mig imens vi snakkede.

Inde i time bagefter, lige inden, at den sluttede, slog E sig og han græd. K var hurtig til at give ham et kram. Jeg smilede og nikkede til hende. E sagde tak og var glad for hendes omsorg. Det betyder meget for Kate at være ven med E.

Bagefter kom hun og var så glad. "I got it, i got a friend"

Hun knuste mig og jeg knuste hende, svingede hende rundt og sagde, at det var rigtig godt.

I pausen kom hun og var ked af det. "Det virker ikke", sagde hun "Gud hjælper mig ikke".

Jeg fortalte hende, at så hurtigt ville det ikke gå. Hun legede med freesbees. Men ingen ville lege med hende. Jeg sagde, at hun kunne lege alene. Måske var der en, der ville være med i hendes leg. Men man kunne sagtens lege med freesbees alene. Det gad hun i hvert fald ikke. Jeg begyndte at kaste dem og pludselig kom B og så E og I. Jeg sagde, at de kunne lege sammen med dem. Det var K ikke meget for. Jeg fortalte hende, at det var sådan man fik venner. De gik om og legede og jeg gik med. Jeg startede legen. K ville ikke dele og så gad hun ikke være med osv. Jeg sagde, at så spillede jeg bare med E. Hun satte sig ud. Jeg gik over og hun begyndte på, at jeg havde sagt, at jeg kunne lide E og kun ville være venner med ham. Jeg fortalte hende, at det ikke passede, hun ville ikke være med og derfor spillede jeg med ham. Hun blev ved. Jeg sagde til hende, at det var ikke sådan Gud havde fortalt hende, hvordan man fik venner og så gik jeg. Da hun kom tilbage og var glad, gik legen rigtig igang og jeg satte mig og så på. Børnene strømmede til og spurgte, om de måtte være med. De var mange der legede. K råbte til mig, "Nille, i got friends!"

Konklusion:

Jeg har lært balancen mellem at være professionel og stadig kunne være venner med mine elever. Mine elever respekterer mig og ser op til mig, som en god vejleder. Igennem mine gode relation, som børnenes ven, har jeg skabt en god kommunikation. Børnene kommer til mig og spørger om hjælp. Pigen i min deltagende observation blev geninkluderet, igennem min støtte om, hvordan man skabte relationer til sine venner. Det har hjulpet hende til at være mere glad og selvstændig til at skabe sine relationer og hendes opførelse i klassen blev forbedret, efter at vi havde snakket om hvordan man opførte sig. Da hun stoppede med at forsøge at være i søgelyset hele tiden havde de andre børn mere lyst til at lege med hende.

Læringsmål 3: Tværfaglig

Jeg vil undersøge, hvordan en lærer ser på pædagogrollen, hvilke muligheder samarbejdet giver og, hvilke udfordringer og barriere det kan skabe. Jeg vil skabe viden om læreres værdier, ansvar, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip.

Jeg vil lave et interview med en lærer, som vil besvarer mine spørgsmål om lærerens rolle i samarbejdet med pædagogen. Mit interview skal også omhandle, hvordan læren ser, at jeg kan være en hjælp i klassen og, hvilke værdier jeg kan komme og bidrage med. Hvilke kompetencer hun ser, at pædagogen kan bidrage med.

Det har ikke været mig muligt at fuldende dette læringsmål. Mine kollegaer og jeg har arbejdet på lige fod under samme titel som teacher. Jeg har lavet et interview, men er ikke blevet klogere på en anden profession, da vi har samme profession og min kollega har samme værdier som mig. Desuden var det meget svært for mine kollegaer i Uganda at forstå vores begreber, som vi bruger inden for den pædagogiske verden i Danmark. Det var svært at forklare, hvad tingene var på engelsk og nogle begreber vidste jeg ikke engang, hvordan jeg skulle forklare på dansk.

Læringsmål 4: Æstetisk projekt

Jeg vil løbende i min praktik have mulighed for at lave Art and Craft. 

Her skal jeg selv finde ideer og aktiviteter, planlægge og sørge for materialer. 

Jeg skal undervise og gøre mig forståelig sådan, at børnene kan lave aktiviteten selvstændigt. 

Jeg skal herefter kunne formå at forklare tingene anderledes eller give den nødvendige hjælp det kræver for, at børnene kan fuldføre arbejdet.

Jeg vil lave planlægninger for disse timer. Jeg vil finde ideer på nettet, 

bruge min kreative baggrund og bruge mine kollegaer som inspirationskilde. Jeg vil udfører disse projekter i klasserne på skolen.

Påskeaktivitet:

I anledning af påske skulle jeg forberede påskeaktiviteter, udføre arbejdet og undervisningen på egen hånd og reflektere over projektet, evt. om noget kunne gøres bedre til næste undervisning og i fremtiden.

Jeg havde brugt et par dage på at forberede mig. Jeg lavede en guide til forskellige påskeaktiviteter. Der ud fra kunne min chef vælge, hvilke aktiviteter hun gerne ville have, at jeg lavede med børnene. Jeg havde oversat guiden til engelsk, så skolen havde mulighed for at læse guiden og for at få den efterfølgende. Ud fra min guide valgte hun, at jeg skulle puste æg og lave anderledes påskekyllinger. Hun ville gerne have, at jeg lavede det med børnene fra 1-7 år.

Puste æg

En aktivitet inspireret fra barndommen.

Vejledning:

Der prikkes hul i begge ender af ægget. En tændstik knækkes / klippes på midten og der bindes en snor i. Tændstikken kommes i et af hullerne, så ægget kan hænges op efter dekoreringen eller ægget kan dekoreres først.

Materialer:

Æg

Maling / Pensler

Søm – til at lave hullet

Tændstik / snor til ophæng

Forberedelse:

Jeg havde på forhånd lavet min guide, så aktiviteten var lige til at gå til.

Min chef og jeg var gået skævt af hinanden i forhold til bestilling af æg. Der var derfor ingen æg om morgenen, da jeg skulle bruge dem.

Jeg fandt materialer frem, imens der blev hentet æg.

20. marts 2014:

Udførelse:

Jeg pustede æg med børn i alderen 6-7 år. Min chef var til stede og hjalp med at sætte aktiviteten i gang. Hun prikkede hul med en tyk nål og vi viste børnene, hvordan man pustede indholdet ud. Børnene pustede æggene ud. Det tog sin tid og et æg måtte lade livet. Da æggene var pustet ud rengjorde vi dem, for at undgå dårlig lugt. (Det lærte jeg af min chef. Det havde jeg ikke selv tænkt på.) Jeg lavede snore til æggene og hentede de sidste ting jeg manglede. Jeg brugte en halv tændstik og bandt en snor i og lavede en lykke på den. Jeg kom tændstikken i hullet i den ene ende af ægget. Da tre af børnene havde smidt deres æg på gulvet, lavede jeg en lykke, ved at trække snoren igennem den i forvejen lavede lykke. Jeg hang ægget om håndledet på børnene. De forstod ikke, at man skulle være forsigtig med æggene, på trods af gentagne advarsler. De rendte rundt med ægget og de svingede med det. Der var megen uro i klassen. Alle skulle vise hinanden deres æg. Det tog ikke børnene lang tid at komme farve på ægget. Det var tilfældig tjatmaleri.

Refleksion:

Jeg kunne have været bedre forberedt til denne aktivitet. Afstemningerne med materialerne var ikke god nok. Jeg vil fremover være bedre til at sørge for, at jeg er sikker på, hvem der gør hvad.

Til næste gang jeg skal lave denne aktivitet vil jeg sørge for, at de snore, som skulle bruges til at hænge æggene op i, er lavet på forhånd. Det vil gøre forarbejdet med pustning og klargøring hurtigere.

Anderledes påskekyllinger:

Denne aktivitet fandt jeg på internettet og jeg syntes, at den var god, fordi den var anderledes. Jeg kunne ikke finde en vejledning eller et navn. Jeg udformede selv skabelon og vejledning og afprøvede før jeg lavede aktiviteten med børnene.

Vejledning:

Kroppen til kyllingen klippes ud i karton eller pap efter skabelonen. Skal kroppen farvelægges, kan den farvelægges med maling, tuscher eller farveblyanter. Næbbet klippes ud i karton. Der tegnes øjne på kyllingen og næbbet limes fast. Der udvælges to fjer, som limes på kyllingens ryg. Der laves hul i toppen til ophængssnor og huller til arme og ben. Der sættes ståltråd (piberensere) i som arme og ben.

Materialer:

Skabelon

Saks

Lim

Karton / bølgepap

Farvelægning: maling / pensel, tuscher el. farveblyanter etc.

Ståltråd (Piberenser)

Snor til ophæng

Fjer

Søm til at prikke huller el. hultang

24. marts 2014:

Forberedelse:

Jeg havde på forhånd lavet min guide, så min aktivitet var nem at gå til. Jeg brugte tiden inden aktiviteten på at forberede mig. Jeg tegnede min skabelon over på farvet karton. Jeg lavede næb, som børnene selv skulle klippe ud. Jeg fandt alle materialer. Jeg var helt klar og manglede kun limen.

Udførelse:

Jeg lavede denne aktivitet med børn i alderen 6-7 år. Børnene klippede selv krop og næb ud. De skulle farvelægge kroppen og tegne øjne bagefter, at jeg havde limet næbbet på. Efter at de havde farvelagt kyllingerne klippede jeg huller til arme, ben og ophæng på nogle af dem.

Jeg havde fundet glimmer og taget frem som materiale. Børnene brugte limen. Jeg havde ikke kommet aviser på bordet. Børnene syntes, at det var fedt og efter aktiviteten var der glimmer over det hele. På huden, på tøjet, på bordet - limet fast nogle steder, på gulvet og i meget tykke lag på kyllingerne. Glimmeret lå i store bunker rundt omkring og beholderne var stort set tomme.

Kyllingerne var så våde, at det ikke var muligt at lave huller i de sidste kyllinger. Kun nogle af børnene fik limet fjer på deres kylling.

Refleksion:

Jeg syntes, at aktiviteten var god og vellykket (set bort fra glimmer). Jeg syntes selv, at jeg forklarede mig godt. Børnene forstod aktiviteten og glædede sig og var urolige, pga. spændingen.

Næste gang jeg skal lave denne aktivitet vil jeg huske at lime delene sammen og klippe huller samtidig, inden der begyndes på farvelægning. Ingen glimmer igen til mindre børn!

Sikke en oplevelse og erfaring. Jeg frygtede, at min chef ville blive sur over min nye erfaring med glimmeret, men børnene havde hygget sig og det var det vigtigste. Hun var rigtig glad for, at jeg havde lavet aktiviteten med børnene. Hun lagde også tryk på, at jeg nu vidste dette til næste gang. Jeg havde fået en ny viden.

25. marts 2014:

Forberedelse:

Efter mine erfaringer fra sidste gang jeg lavede denne aktivitet, var jeg 100% forberedt denne gang. Jeg havde lagt avispapir ud på bordene. De forskellige stykker karton med skabelon var lagt ud i farveorden. Jeg havde denne gang fundet nogle perler, hvilket jeg mente var nemmere at styre end glimmer. I hvert fald oprydningen. Der var lagt en saks ud til hver og alle andre materialer lå fremme.

Udførelse:

Jeg lavede de anderledes påskekyllinger med børn i alderen 5-6 år. Børnene sad rundt om mig. Jeg forklarede dem, hvad der skulle ske og hvad de skulle gøre. Tingene lå på gulvet og de kunne vælge farver herfra. De klippede krop og næb ud. Derefter limede jeg næb på, klippede huller og hjalp dem med at sætte arme, ben og snor i. Jeg havde klassens lærer med til at hjælpe mig. Børnene fordybede sig ikke i denne aktivitet. Det var mere et væddeløb om at blive først færdig. De børn som ville have perler på kom og fik en lille klat lim og satte perler på derefter. Jeg lånte ikke limen ud.

Refleksion:

Aktiviteten i dag gik meget bedre end sidste gang. Jeg syntes, at tingene skred godt. Jeg fik forklaret tingene godt så børnene forstod, hvad de skulle gøre. Det eneste der manglede, var flere hænder til at hjælpe. Jeg havde alle børnene siddende rundt om mig og de fightede om at få lavet deres kylling først. Jeg satte snor i, limede dele på og læren klippede piberenserne og satte snor i nogle af dem. Jeg hjalp de fleste børn med at sno arme og ben. Det var for svært for dem at gøre selv. Selvom børnene skyndte sig meget med aktiviteten forsvandt tiden hurtigt og børnene havde lavet et godt stykke arbejde.

31. marts 2014:

Forberedelse:

Jeg havde på forhånd klippet krop, næb og arme/ben. Jeg havde lavet huller i alle kroppe og limet næbet fast. Jeg havde fundet farver frem og lagt tingene op, så det var overskueligt for børnene. Fjerene lå fremme i en plastikpose.

Udførelse:

Jeg lavede kyllingerne med de mindste børn på vores skole ca. 2-4 år. Jeg arbejdede med et barn ad gangen. De valgte selv en krop, fjer, arme og ben. Børnene lavede krudseduller på kroppen og forsøgte at farvelægge dem med farveblyanter. Det var svært da det karton jeg havde til rådighed kun var mørke farver. Jeg hjalp børnene med at tegne øjne. Børnene hjalp mig med at stikke piberenseren igennem hullet. Det var svært for nogle af dem. Jeg viste børnene hvad jeg gjorde. De kunne ikke hjælpe med at snøre arme og ben. Til sidst prøvede vi at hjælpes ad med at sætte fjerene på. Jeg lagde en limklat og guidede børnene til at sætte fjerene på.

Refleksion:

Det gik godt med at lave kyllinger med børnene. Jeg var godt forberedt. Jeg arbejdede med en ad gangen, som var en stor fordel for arbejdet. Aktiviteten var dog ikke tilegnet børn i en tidlig alder. Der er for mange ting, de ikke kan lave selv. Det eneste de kunne være med til var at farvelægge kroppen.

Det er en aktivitet, der vil være rigtig sjov for børn over 6-7 år, som kan udfolde sine kreative evner og dekorere kyllingerne flot og gøre noget ud af arbejdet.

Kreativt projekt inspireret af montessori

Maleprojekt

Jeg vil lave en aktivitet med børn i alderen 1-4 år. Den er baseret på læsningen om Maria Montessori og fri skabende kreativitet. Jeg vil med dette projekt lade barnet give udtryk for sig selv, på helt egen hånd. Nogle lærere har det med at hjælpe for meget. Jeg vil gerne med projektet se, hvad børnene kan selv. Jeg håber, at det kan give inspiration til lærerne om at lade børnene arbejde med flere af tingene selv.

Maria Montessori siger om fri skabende aktivitet, at det kan give mennesket mulighed for at udtrykke sit eget jeg, være kreativ. Samfundet har brug for kreative mennesker. For at skabe dette menneske må det have haft muligheden for at prøve sig frem. Pædagogen skal være igangsættende og lade barnet klare resten. Barnet må selv finde ud af, hvad det vil bruge materialerne til. Ingen retter på/ forbedre/ forandre det værk, som barnet har skabt. Pædagogen kan hjælpe, så længe dette ikke hæmmer barnet. Der stilles ikke modeller, kritiseres og et barn fremhæves ikke på bekostning af andres produkter.

Fra bogen; Montessori pædagogik, Carstens, Dagmar

Materialer:

Papir

Pensler

Maling – rød, gul, blå

Box til maling

Aviser

Bærer med vand

16. maj 2014

Forberedelse:

Jeg vil lave et male projekt, med fri udfoldelse. Det skal være ud fra grundfarverne rød, gul og blå.

Børnene er delt op i to klasser. De små fra ca. 1-2 år, skal bare have mulighed for at udfolde sig på egen hånd og male, som børn i den alder nu engang maler. Jeg vil lave det individuelt, for at give ro til, at barnet kan arbejde på egen hånd og ikke forstyrres af andre.

De større børn vil jeg gøre det samme med. De skal male lige hvad de føler for. Jeg har gjort mig tanker om, om alle bare kan male eller de har brug for at male efter et emne eller hvad læreren siger, da det er det, som de er vant til. Jeg vil med de større snakke om grundfarverne og hvordan man kan blande dem og få alle de andre farver.

Udførelse

Jeg lavede maleprojekt med de små på 1-2 år og en enkelt pige på 3. Det var fri aktivitet og uden styring. Alligevel blev der styring over det. Lad være med at blive ved med at male det samme sted. Mal alt det hvide. Ikke kun den blå farve.

De kunne vælge mellem rød, gul og blå. Der var én pensel og vand.

De fleste fik lov at blande farverne rundt som de ville. De fandt ud af at farverne ændrede sig.

Den første pige var for optaget af de andre børn. Hun havde svært ved at koncentrere sig, da hun skulle følge med i, hvad de andre børn lavede. Jeg stoppede aktiviteten.

Vi har ikke et separat rum til at udføre aktiviteter i.

Det næste barn var en dreng, som jeg havde svært ved at nå igennem til. Det var ligesom at snakke til en dør. Han kiggede alle andre steder hen. Han malede gerne imens, at han så rundt i lokalet. Jeg blev ved med at sige til ham, at han skulle se på det han lavede.

Den næste dreng lavede et rigtig flot stykke arbejde. Flotte streger vandret og så lodret. Det lignede lidt et kinesisk maleri. Han brugte kun blå og jeg opfordrede ham til også at prøve de andre farver. Jeg skulle have stoppet ham før, da maleriet var utrolig smukt på dette tidspunkt. Jeg ville have, at han skulle have lov til at føle sig færdig. Billedet endte med at være malet godt sammen, med blandede farver.

Jeg drejede penslen rundt for den næste dreng og viste ham, at der var mere maling på den anden side. Bagefter drejede han penslen rundt med de fingre han holdte penslen med og malede på den måde på papiret.

Jeg malede med den sidste dreng. Det første maleri var bare en stor sammenblanding af maling. Men han var ikke færdig. Han kunne slet ikke stoppe igen. Jeg gav ham et nyt papir og kun to farver, rød og gul og en smule blå til sidst. Det blev ikke nær så brunt.

Den sidste pige jeg arbejdede med, var lidt ældre end de andre børn. Hun havde svært ved at komme i gang med at male. Hun startede med at male en firkant og sagde, at det var et bord. Derefter forsøgte jeg at fortælle hende, at hun skulle farvelægge alt det hvide. Det endte med, at det var så godt som farvelagt og bordet blev dækket med streger. Hun bad selv om at få skyllet penslen, som den eneste. Hun var den eneste jeg kunne snakke om farveændringer med. Vi snakkede om ændringerne igennem forløbet, når hun mixede farver.

Refleksion:

Jeg vil mene, at det er tydeligt at se, at den sidste pige er ældre end de andre. Hun startede med at male et bord. En mere abstrakt ting. De andre lavede streger, cirkler og kørte malingen rundt. Hun kunne ikke forstå, at hun skulle male med én pensel til 3 farver. Hun havde svært ved at komme igang med at male, da jeg sagde, at hun kunne male lige det hun ville.

Det var forkert at bede dem om at bruge andre farver end den de brugte, når det var fri udfoldelse og de skulle give udtryk for sig selv.

Det er et problem, at vi ikke har et rum til aktiviteter. Det er forstyrrende for børnene man arbejder med, at de ikke er en del af det de andre børn foretager sig.