Efter hjemkomsten

Så sluttede min praktik og ligeledes mit eventyr i Uganda.

Det var mærkeligt at møde min familie med flag i lufthavnen. Turen hjem føltes som en drøm og et dansk sommermåltid til aften var underligt. Mine tanker og drømme foregik på engelsk. Jeg var forvirret i hovedet. Det tog et par dage inden at tankerne igen så småt omstilte sig til dansk. Jeg stod af og til i situationer i Uganda og manglede et ord på engelsk. Sådan har jeg det nu. Hvad er det, det ord hedder på dansk? Jeg kan ikke forholde mig til, at jeg har været i Uganda og slet ikke, at jeg har været der i 6 mdr. Tiden gik alt for stærkt. Det føles som om, at jeg har været væk i et par uger. Alligevel er jeg gået fra at forlade Danmark dækket med sne i -10 graders frost, til at komme hjem til hedebølge og 30 graders varme. Jeg føler mig heldig, at temperaturene er tæt på de samme, så jeg ikke samtidig fik et vejr-chok. Det eneste er, at vejret føles anderledes. Der er godt nok varmt i Danmark, når det er 30 grader. Jeg gik da ikke rundt med lårkorte shorts og stropbluse i Uganda. Somme tider tager jeg mig selv i at sidde og tænke på om det virkelig er rigtigt. Jeg kigger ud af vinduet. Det må være rigtigt. Hvor er alle palmerne? Bladene er virkelig mørkegrønne i Danmark. Naturen er så forskellig. I Uganda lignede det Danmark, men jeg blev overrasket, når der lige stod en palme. Det virker bare ikke på samme måde den anden vej. Danmark ligner ikke Uganda.

Jeg har haft den mest fantastiske tur og et af mit livs største eventyr. Selvom det er svært at tage ud og endnu værre at skulle tage hjem igen, vil jeg uden tøven anbefale alle på min vej at tage af sted. Det er så berigende og livsbekræftende at tage af sted og arbejde i udlandet i 6 mdr. Jeg har fået et helt nyt energiboost og tror på mig selv nu. Jeg er klar til at afslutte min uddannelse som pædagog og komme ud i det virkelige liv og anvende noget, af alt det jeg har lært i mine praktikker og især al den indsamlede uskrevne viden, som jeg har bragt med mig hjem. Min krop og mit sind er fyldt op og jeg rummer en ny gnist som jeg skal videre ud i livet med.

Min rejse er slut og det er mine indlæg på denne blog også. Dette er det sidste indlæg fra mig og mit Uganda.

Det sidste ord fra mig til dig er blot; Tag springet!

Jeg er forandret

Efter mit eventyr i Uganda har jeg fået nye værdier og jeg er vokset med opgaven. Jeg har fået nulstillet alle mine materialistiske goder og forventninger til alle de selvfølger, der findes i Danmark. Jeg fik øjnene op for, at det ikke er selvfølger. At man skal lære at være tilfreds med det man har. Vi får mad mange gange om dagen i forhold til folk i Uganda og så spiser vi ikke engang op. Når vi får et kyllingelår lader vi noget af kødet sidde. I Uganda bliver knoglen suttet helt ren og gnavet fri fra alt, der kan komme af. Jeg har oplevet, hvor sparsomt man kan leve. Jeg er blevet opmærksom på, når jeg er ude for at købe noget i Danmark, om jeg har brug for de ting, jeg kommer i min kurv. Jeg føler mig mere imødekommende og har fået en udadvendt glæde og føler mig dæmpet i mit kropssprog og jordnær. Jeg har fået en anden glæde og tilgang til mit liv og jeg er meget mere tilfreds med mig selv. Jeg har oplevet, hvor meget det betyder, at folk kun kommer med positive kommentarer til dit udseende. Efter et halvt år, hvor jeg kun har fået at vide, at jeg ser godt ud, har givet mig selvtillid. Der er nogen, der syntes, at jeg ser godt ud. Jeg kan nu stå foran spejlet og sige til mig selv, du ser jo knald godt ud. Jeg har fået et andet syn på det sorte folk. Alle de mennesker jeg har mødt på min rejse har været åbne, glade og imødekommende. De har været der 100%, når man har haft dem. Når vi har siddet og hygget, snakket og været sammen, har mobilen ikke været til stede. De bruger ikke mobilen så meget og nogle har slet ikke mobil. Når man er i godt selskab, glemmer man at den er der. Når der ikke er andre der sidder med deres mobil fremme, så smitter det. I Uganda var vi sociale, i det fysiske forum. Det har givet mig noget med hjem. Min mobil har en anden værdi nu. Jeg har den stadig og jeg har den på mig. Men jeg har stadig ikke noget abonnement på den, selv her efter, at jeg har været i Danmark i et par uger. Jeg bruger min mobil til at skrive noter ned, jeg bruger den til billeder og til at høre musik. Jeg har wifi hos mine forældre, hvor jeg kan kommunikere over nettet, men så snart jeg er ude af huset, så er der ro. Det er en fantastisk frihed og det var en frihed i Uganda. Folk var opmærksomme og til stede.

Der er en ting, som jeg har haft det lidt svært ved. Jeg fik serveret min mad på mit værelse, på et natbord ved siden af min seng. Der var en lille pige i huset. Hun har nok været omkring 10 år. Når hun serverede min mad bankede hun på døren, hun kom ind af døren og halvvejs inde på værelse gik hun på knæ og kravlede resten af vejen på knæene. Hun satte min tallerken på mit natbord. Hun kiggede på mig og jeg sagde tak, derefter bukkede hun hovedet ned og rejste sig og bakkede ud af værelse. Hun serverede heldigvis sjældent min mad. Efter at jeg er kommet hjem har jeg i mit hoved perspektiveret situationen til mine teenage år. Dengang hvor alt blev serveret på et sølvfad. Alle de ting jeg forventede blev gjort for mig. Jeg har fået nogle syn på, hvordan jeg har været og hvordan jeg vil være i fremtiden af mit ophold i Uganda.

Inden hjemrejsen

Min danske baggrund har ikke haft stor betydning i min praktik. Jeg har kunnet bruge den til at give nogle værdier og metoder, som de ikke kendte til på skolen. Mit praktiksted har været meget civiliseret og har i grove træk lignet et dansk praktiksted. Som sagt har jeg været i praktik på en international skole med et britisk stipendium. Praktikken i sig selv har givet mig nye værdier. Jeg er blevet mere sikker på mig selv og føler, at jeg kan klare selvstændige opgaver bedre. Det har været en stor modningsproces at stå på egne ben og arbejde på lige fod med mine kollegaer. Jeg har haft det store ansvar at være støtte på en dreng i et par måneder, hvor jeg selv skulle styre mit arbejde og sørge for, at drengen lærte det han skulle. Jeg har endnu engang fået øjnene op for, hvor meget tålmodighed, anerkendelse og bekræftelse virker i det pædagogiske arbejde. For mig har det virket godt. Jeg er blevet bedre til at sætte mig selv i respekt. Jeg har fået en ny føling på balancen imellem venskab og professionalitet. Jeg føler mig klar til at komme ud som pædagog og føler mig mere voksen. Den voksne del er jeg ikke sikker på ville være så markant, hvis jeg havde været hjemme i vante omgivelser. Mit udbytte i min praktik har været større end, hvad det ville have været i Danmark. Jeg har udviklet kompetencer inden for sprog, fået ny kendskab til anden kultur og på egen hånd måtte skabe nye kontakter og omgangskreds i en anden verden. Jeg har haft forholdsvist nemt ved at starte en hverdag i et fremmed land og har været åben over for det nye. Jeg har følt mig godt tilpas og åben for nye indtryk.

Læringsmål 1: Praktikprojekt

Montessori pædagogik

Præsentation af projektet:

Jeg har valgt at lave et undersøgelsesprojekt. Jeg har arbejdet på en skole hvor de brugte montessori i vuggestue/ børnehaven. Det var for mig oplagt at undersøge hvad montessori var, da jeg ikke kendte til denne pædagogik. Jeg valgte at interviewe 2 af mine kollegaer, lave observeringer i undervisningen. Her var jeg både deltagende og passiv observerende. Desuden har jeg brugt metoden praksisfortælling til formulering af mine observationer. Jeg forventede at lære om montessori pædagogikken og blive klogere på hvordan man arbejdede med pædagogikken og materialerne til understøttelsen af læringen.

Hvad har du lært om:

Maria Montessori havde en grund-ide om (montessori)pædagoger. Dette menneske skulle frivilligt påtage sig opdragelsen af andres børn. Samfundet burde give disse pædagoger en af de bedste og længste uddannelser. Jo yngre børn, som pædagogen arbejdede med, jo længere burde uddannelsen tage, mente Maria Montessori. Pædagoger burde være pligtige til at være opdateret og følge med i ny psykologisk/ pædagogisk viden om mennesket. Psykisk og fysisk viden skulle hvile på videnskabelige kendsgerninger, ikke på egen filosofi og tro. Selve grundlaget for (montessori)pædagogen burde være en kærlighed til og en ansvarsfølelse over for alle børn, kombineret med en naturlig evne til at omgås disse og lære fra sig ved bare at være sig selv og give fra sig af sin personlighed. En ting der er vigtig i sig selv er, at man ikke kan forvente at montessori pædagogikken er der, hvis bare man har materialerne. Pædagogens arbejde afgør virkningen mere end omgivelserne.

På skolen arbejder de ud fra montessori curriculummet i toddler- og nurseryclass. Her har de to lærere. Den ene har en diplomat grad i nursery teaching. Det kan også kaldes børnehave pædagog. Hun er oplært i Kampala på et institut med skolegang om dagen og praksis udførelse efter skolen. Hun gik på et montessori institut kaldet Honeytree Montessori School. Den anden lærer har et social worker certifikat (pædagog) og er oplært på vores skole i montessori og har ansvaret for toddlersclass.

Montessori curriculum

Curriculummet på skolen er en gul mappe. Den står tilgængelig i receptionclass. Bogen er delt op i; practical, sensorial, mathematics and language. Bogen starter med introduktion til grundregler, playground rules og præsentation af materialerne. Hvert kapitel starter med en introduktion til kapitlet og hvad det gør godt for. Derefter kommer kapitles indeholdende vejledninger til alle de aktiviteter, der findes indenfor montessori materialerne. .

I montessori pædagogik bør barnet have mulighed for at deltage i familiens/ institutionens liv. Dette er med til at forberede barnet i hverdags ting. Vi benytter os fx af snørebånd, der skal snøres, forskellige madredskaber med vand og bønner og klæder med forskellige lukninger, der kan være med til at forberede barnet på livet. Vi har også børnene med i køkkenet, hvor de lære om madvarer, hvordan de smager, ser ud og tilberedelse. De er med ude i naturen og lære om frø fra planter og har sået frø, vandet dem, fulgt udviklingen. Vi har forskellige dyr på skolen. Hund, kat, høns og ænder. Det lære børnene, hvordan man omgås og behandler dyr og er grunden til at skolen holder disse dyr.

Hylderne med montessori legetøj skal inspirere barnet til at lære færdighederne, som vi gerne vil opnå. Pædagogen skal være igangsætter og støtte børnene, ved at give dem hjælp til selvhjælp. Pædagogen skal dog ikke bestemme, hvor meget eller hvornår legen er slut.

Det er vigtigt at holde orden omkring barnet og at barnet selv har mulighed for at finde ting. Vores hylder med montessori materialer er velorganiserede og hver ting har deres plads. Dette lærer også børnene at rydde tingene tilbage til den plads de tog det fra.

Aktiviteterne fra hylderne består af at kunne administrere vand, at hælde det fra glasskål til glasskål, fylde det i en ketchupflaske ved hjælp af en tragt, bruge en kande eller rydde op efter det. Børnene finder på denne måde ud af at være påpasselige, da de ellers vil blive våde. Det styrker koncentrationen, koordinering og musklerne i hænderne, til senere brug ved fx at holde på en blyant.

Passiv observation

Normalt går det ikke godt, når denne dreng leger med vand, som er en del af montessori. Der plejer at være vand ud over det hele og han får skæld ud, når han er færdig. I dag ville han lege med vand. Jeg sagde faktisk nej til ham. Han begyndte at græde. Lærer1 tog ham ud til lærer2. Lærer2 kom tilbage med ham. Hun sagde, at han skulle sige be' om. Han fik lov at lege med vand.

Nu er det så, at det fantastiske kommer. Der var en kande og to glasskåle på bakken. Han havde hældt vandet over i skålene og satte kanden ovenpå. Jeg fortalte ham, at det ikke var det, som vi brugte det til. Så hældte han vandet tilbage og jeg kunne se, at vandet kom ud over det hele. Men skålene blev tømt. Kanden og skålene sat ud på bordet og så tørrede han vandet op over det hele. Vred kluden over kanden og tørrede mere op. Der var ikke en dråbe uden for kanden da han satte den på plads.

Her lære drengen igennem leg, en hverdagsting, som han vil møde senere i sit liv. Alle tingene på hylden har hver deres effekt og mål med legen. På hylden finder man også skåle med bønner, som med en ske flyttes til en anden skål. Der er knapper, der skal sorteres i store og små, sko til at pudse. Min favorit på hylden er en æske med aflange firkantede brikker. Der er to af hver i forskellige farver. Jeg laver en lille leg med et par børn ad gangen. De fortæller mig farven og jeg sætter dem på højkant på bordet. Vi ender ud med en stribe dominobrikker, som vi skubber i den ene ende og får denne dominokædeeffekt. Det er sjovt og interessant for børnene og det motivere dem til at fortælle og lære farverne.

Deltagende observation

Shaun arbejdede med klodser, som skal sættes oven på hinanden, fra den største til den mindste. Shaun byggede en bil ud af klodserne. Det var meget kreativt. Jeg satte mig ved siden af ham og sagde, at jeg ville hjælpe ham med at bruge det rigtigt. Jeg guidede ham og vi snakkede om, hvad størst og mindst var for en størrelse. Shaun prøvede sig lidt frem, med megen brug for bekræftelse. Ved den tredje klods vælger han den størrelse, der skulle være nummer 4. Alligevel lader jeg ham bruge den. Han finder klods nummer 3 og sætter oven på. Jeg spørger ham, om der er noget galt. Han er lidt usikker, men kommer frem til, at det er der. Han fortsætter med at lede efter den næste klods. Jeg vil gerne have, at han viser mig fejlen, så jeg ved, at han har forstået opgaven. Han bytter klodserne om, så de kommer i rigtig rækkefølge. Resten af klodserne finder han rigtigt, men med brug for bekræftelse.

Da han er færdig, beder jeg ham om at gøre det selv. Jeg forklarer ham igen, fra den største til den mindste og sætter ham igang. Jeg hjælper ham ikke, selvom han ved den første klods alligevel forsøger at få min hjælp. Han fortsætter selvstændigt. Han tager en klods, som ikke er den rigtige. Han tager den med det samme væk. Han kan se at størrelsen ikke passer og det ikke er den næste størrelse, som han skal bruge. Han finder den rigtige klods og bytter dem om. Han har forstået opgaven og gennemskuer størrelses forskellen hurtigt, hvor han derved kan bedømme med det blotte øje, om størrelsen er rigtig.

Min observation viser at legen med klodserne bygger på børnenes færdigheder. Her ses det med koordinering og koncentration, desuden lære barnet om størrelsesforskellen.

Jeg oplevede en dreng, som legede med bønner i glasskåle. Jeg viste ham meningen med legen. Bønnerne er i en glasskål og øses over i en glasbeholder med en dyb ske. Det gjorde han få minutter. Han hældte alle bønnerne ud på bakken og begyndte at kører bakken frem og tilbage, lige som når man sier. Det gør de hernede, når de sorterer sten fra ris eller de dårlige bønner fra. Han kopierede altså en hverdagssituation som han havde oplevet. Det er vigtigt at vise børnene, hvordan tingene bruges i legen, men det er også vigtigt at lade barnet gå på opdagelse selv, siger Maria Montessori. Hvis barnet ikke får lov at eksperimentere og få sin vilje opøvet og hvis voksne altid bestemmer vil barnet blive viljesvagt.

Som voksen bør man kun gribe ind i leg, hvis barnets handlemåde er farligt for det selv eller andre. Det er vigtigt at barnet får den frihed til at forsøge at løse konflikter på egen hånd. I montessori pædagogikken benytter man ikke belønninger, men der gives i stedet ros i form af anerkendelse med ord. Ofte er udførelsen af handlingen tilfredsstillelse nok for barnet.

Sprogtræning er en vigtig del af vores eksistens. Sproget trænes ved at man hører sprog. Der tales til barnet længe før det forstår sproget og taler selv. Når barnet begynder at danne ord, bør det få mulighed for at hører og gerne se ordene for genstandene, som omgiver det. Vi benytter os meget af at sætte ord på former, farver og ting. Når der leges med et stykke legetøj med hjerter, stjerner, firkanter etc. Vi har klodser i forskellige former og farver, som vi sætter ord på. Vi har puzzlespil med forskellige motiver. Det giver anledning til snak om dyr, hvor de bor, hvordan de ser ud, hvad de spiser og om børnene har set dyret før. Jeg har observeret at de er meget dygtige til ikke at bruge babysprog, men bruger rigtige ord og fortæller børnene det rigtige ord, når de snakker.

Når et barn kommer til skolen starter lærerne med at skabe relationer, i form af at vise barnet omsorg og give dem trygge omgivelser. Det er vigtigt at barnet føler sig tilpas og trygt. Lærerne taler med et smil og viser dem, at de ikke gør barnet fortræd. På den måde bliver relationen skabt helt af sig selv. Når barnet mærker kærligheden og føler sig til rette i relationen, kan det føle sig frit.

Når barnet skal lære at bruge montessori materialerne behøver det tid. Lærerne skal bruge tid til at introducere materialerne og vise, hvordan man benytter sig af dem.

Læring og undervisning sker igennem brugen af montessori materialerne, som Maria Montessori har skabt. Igennem børnenes leg og arbejde med materialerne - at benytte dem på den måde de er beregnet til, vil børnene blive selvstændige og de styrker deres indlæringsevne.

Dette er den fremgangsmåde de benytter på skolen, til at lære barnet, hvordan det skal benytte sig af montessori materialerne:

1. trin: Lad barnet vælge et materiale fra hylden. Læreren fortæller navnet og præsentere det for barnet imens, at barnet ser på. (Ét barn ad gangen) Her viser de; hvad barnet skal gøre med/ bruge materialet til og hvad det handler om og hvorfor de gør det.

2. trin: Bagefter er det barnets tur til at præsentere det. Når barnet er færdig sætter det materialet tilbage på hylden på sin plads.

Montessori er vigtigt, fordi det giver barnet tillid til alle former for undersøgelser og på samme tid bliver de selvstændige og de er ikke afhængige af lærerne hele tiden.

”Montessori blev startet af Maria Montessori, hvis formål var at se børnene kunne lave deres arbejde selv uden, at lærerne var involveret med andet end at guide, hvis de sad fast og ikke kunne komme videre eller manglede inspiration.” Fortæller læren

Montessori er godt for børnene, fordi de lære at blive selvstændige, de lære at udtrykke sig og sætte ord på følelser. Børnene lære derved deres behov at kende og sætte ord på dem, ved at sige fra eller fortælle, hvad de har behov for at lave i dag, i forhold til de forskellige montessori materialer.

Jeg spurgte en lærer om, hvad hun synes om montessori, svaret lød sådan:

”Jeg tror, at montessori curriculummet er det bedste fundament for de tidlige børneår,

fordi det forbereder dem til at arbejde hårdt i primary stadiet af skolen.

Montessori curriculummet involverer læringen gennem leg med de forskellige materialer

og på samme tid styrker det deres sociale evner.”

Teorien er fra bogen Montessori pædagogik af Dagmar Carstens

Fremtiden:

Hvis jeg en dag fik mulighed for at gentage mit projekt ville det være spændende at få et syn på montessori pædagogikken fra et dansk synspunkt, mod det ugandiske syn. Projekt interviewene vil blive anderledes, da danske pædagoger kender til de begreber vi bruger inden for vores fag. Begreberne var både svære at forstå og forklare.

Montessori pædagogikken har fascineret mig og jeg finder den interessant at tage med mig i fremtiden. Jeg synes det er spændende, hvordan vi kan forberede og udvikle færdigheder, som vores børn senere hen vil få brug for.

Jeg tror, at jeg i fremtiden vil tænke over at inkludere børn i dagligdags arbejdet. Samtidig vil jeg benytte mig af kendskabet til, hvad vi kan bruge montessori materialerne til. Materialer som vi selv kan fremskabe. Maria Montessoris teori har for mig også været interessant og jeg vil i fremtiden tage den frem og støtte mig op af den i mit arbejde som pædagog.

Læringsmål 2: Specialisering - Social inklusion og eksklusion

Jeg vil støtte børnene på skolen i sociale inklusioner og være en del af forebyggelsen for eksklusion.

Dette vil jeg gøre ud for antagelser af senere eksklusion af nogle børn på skolen.

Jeg vil bruge mine forskellige observationer til at belyse inklusionsarbejdet og relationsskabning og mine antagelser på, hvor der kunne opstå en eksklusion senere hen.

Støttepædagog - Forebyggelse af ekskludering:

Jeg har været støtte på en dreng på 8 år med indlæringsvanskeligheder. (Denne dreng er anonymiseret som P) Drengen er 2 år ældre end de andre børn i hans klasse. Han forventes ikke at kunne rykke til næste trin, sammen med sine kammerater, da han ikke har kompetencer til at kunne deltage på næste trin. Denne drengs problem kan være eller kan blive et socialt problem. Han begynder at være en del ældre end sine klassekammerater og det kan være uforståeligt for de andre børn på skolen, at han stadig er i klassen, imens de går videre. Jeg antager, at dette senere kan forårsage en ekskludering, da han vil være offer for uforståeligheden og han samtidig vil føle et stort nederlag. Hvilket senere kan forårsage, at han mister lysten til læring og skole. En ekskludering fra lærere er så småt på vej. Hvis drengen ikke bliver støttet og hjulpet videre vil det være oplagt, at der vil forekomme en ekskludering, da han vil bruge meget af tiden i klassen.

Situationen da jeg startede med at arbejde med drengen:

Hans familiære relation er belastet i denne tid. Hans far er flyttet tilbage til Tyskland, familien er lige flyttet til et nyt sted, som ligger længere væk end det gamle hus. Der bliver ikke lavet lektier med drengen hjemme. Inden de flyttede, kom han på skolen i god tid, for at lave lektier med mig. Det gør han sjældent nu, da der er længere til skole. I forbindelse med alle de ting, der sker omkring ham, har han meget svært ved at koncentrere sig i skolen og være fokuseret i læringen.

Kort information om P’s vanskeligheder:

P er en dreng, der er født med iltmangel, han har mén derefter. Både fysisk og psykisk. De fysiske er næsten opereret væk, men det har gjort noget ved hans ben og man kan stadig se det lidt, da han går på tæerne. Han er 8 år og går i 1. grade. En klasse, hvor resten af børnene er 6 år. På det psykiske har P vanskeligheder med at lærer (indlæringsvanskeligheder). Han skal se det visuelt. Min opgave bliver at arbejde med ham, på to-mands-hånd, så han får den hjælp og støtte som han har brug for. De har ikke mulighed for at give ham denne i skolen, da de ikke har den slags ressourcer i Uganda. Jeg skal lave engelsk og matematik med ham. Det er her han har det svært. Han kan ikke læse og han kan ikke kende forskel på tallene. Han kan godt regne, men han kan sagtens skrive 10, selvom han ved, at resultatet er 3.

Observationer fra mit arbejde med P:

Jeg startede med at arbejde med P den 17. Februar 2014.

I engelsk skal han stave ord med lyde, vi øver lydene, staver ordene med træbogstaver (bogstaver af træ som ligger alfabetisk i en æske), øver, hvordan bogstaverne skal skrives (her har vi små træplader med bogstavet, skrevet med sandpapir, som han kan følge rundt og bruge den taktile sans), hvilken retning de går og til sidst skriver vi dem ned og øver, hvordan man skriver bogstaverne.


Den første dag jeg arbejdede med drengen, kunne jeg mærke, hvordan hans selvtillid steg i løbet af timen og det gik bedre og bedre, jo mere jeg roste ham. Der var små fejl ind imellem, men modet var højt og vi rettede det bare. Anerkendelsen støttede ham meget, da han fandt ud af at han godt kunne lave arbejdet og fik at vide at det var godt det han lavede.

I matematik øver vi kende forskel på plus og minus. Han har en bog hvor der på hver side er lavet regnestykker (0-10). En side er samme regnetype, enten minus eller plus. Her kræver det koncentration at finde ud af hvilken type vi bruger og hvad det hedder når man siger det. Eller hvis jeg siger det til ham, hvad er det så det betyder. Hvilket tegn skal vi bruge. Vi benytter os af tallinien 0-10, for at finde ud af hvordan de forskellige tal ser ud. P kan som nævnt tidligere ikke kende forskel på tallene, men er god til at regne. Tallinien er en stor støtte, men han skal somme tider mindes på at bruge den, inden han bare skriver et tal. P kan tælle til 10. Han tæller op til tallet og finder ud af hvilket tal det er.
De skal bruge fingrene til at regne. Når jeg arbejdede med ham støttede jeg ham i, hvilke tal det var, at finde dem og tælle dem på fingrene, for derefter at trække et andet tal fra.


Vi bruger bøger til at lære bogstaverne. Et par bogstaver af gangen. Ud fra bøgerne øves bogstavlyden, små ord - der indeholder bogstaverne og ud fra dette, hvordan man sætter lydene sammen fra bogstaverne og får et ord, samt at der øves, hvordan bogstaverne skrives. Der er tilhørende ordkort, som er sat sammen af disse bogstaver, som er i bogen. (I bogen som vi arbejder med nu, er bogstaverne: s a t i p n, ordene er: sit, sat, pat, tin, pin, ant, pan, tap, nip og snap)
Vi arbejder med 5 ord ad gangen. Vi udtaler lydene på bogstaverne og siger hele ordet. Ved at sige lydende først, er det nemmere at sige hele ordet, da det er lydene sagt hurtigt.

Bagefter finder P bogstaverne i æsken og ligger op ved siden af kortene. Han har haft svært ved at finde bogstaverne, hvor de ligger i kassen, men lærer det hurtig ved det visuelle.

Han fjerner kortene og har bogstaverne, som han skriver ordene af efter. Hvis han har svært ved at skrive bogstavet benytter vi os af træpladerne, hvor han kan føle hvilken retning bogstavet skrives.

Den ene dag ville han gerne fjerne det hele, have mig til at sige ordene og så skrive dem ned. (Det er det samme, som når de har spellingtest. Det har de hver fredag, hvor de har 5 diktat ord på samme måde.) Det gik godt og kun med én ændring i NIP, hvor han havde glemt I og han kunne selv se fejlen. Til sidst fik han kortene og tjekkede, om han havde gjort det rigtigt og satte flueben ved dem.

Bagefter øvede vi bogstavet S. At skrive det pænt og læseligt. S er et svært bogstav at skrive.

Jeg skulle teste P i de ord, som vi har haft fra bogen, som vi arbejder med. Alle ti ord. Han klarede dem til ug, ud over SNAP, hvor han manglede N.
Derefter lavede vi matematik med blandede plus og minusstykker, hvilket allerede er blevet bedre. P kan bedre kende forskel på om det er det ene eller det andet. Da P rykker sig hurtigt efter at han har fået den nødvendige støtte er vi begyndt at udfordre ham lidt og har blandet både plus og minus stykkerne. Det kræver koncentration, men så længe at P bliver anerkendt virker han motiveret og klare sig godt. 

Jeg har indimellem haft nogle stride dage med P. P har svært ved at koncentrere sig. Jeg antager at det er pga. de familiære omstændigheder med flytning og skilsmisse. Jeg prøvede alligevel at holde ham fast i de ting, som han skulle lave. Han ville helst gerne sidde i klassen, men læren sagde, at han havde mig og vi skulle arbejde udenfor. Derfor brugte jeg megen ros til at holde ham op på arbejdet.

Først skulle vi lave et ark, hvor man skulle sætte a_e ind. E-lyden kan man ikke hører, da det er det magiske e. Det havde han svært ved, men opgaven blev lavet. Det med e-lyden gik der længe før, at han opfattede, på trods af, at jeg blev ved at sige det. Kun det. Vi læste ordene sammen. Der skulle tegnes til, men det sagde jeg, at han kunne gøre i klassen. Da han lavede det i klassen læste han ordene med læren. Han kunne læse mange af ordene selv. Hvilket jeg mener er pga. det visuelle og gentagne arbejde med ordene på arket.

I matematik lavede vi en opgave med fugle på to grene. Der skulle laves to forskellige minus og to forskellige plus stykker. Der var tre sæt. Sidste sæt virkede til, at han var ved at lurer, hvad det gik ud på. Det visuelle arbejde og de gentagne opgaver gav ham forståelsen af opgaven.

Jeg arbejdede med P en dag, hvor han var meget ukoncentreret. Han sagde, at han hadede skolen og mig. Jeg fortalte ham, at det ville jeg ikke hører. Jeg forklarede ham, at jeg var her for hans skyld. Det gik lidt bedre efter det. Alligevel fjollede han bare rundt og koncentrerede sig slet ikke. Jeg bad ham tage sine ting. Jeg rejste mig og sagde, at vi gik ind i klassen. Så kunne han fortælle læren, at han ikke gad arbejde mere. Det ville han i hvert fald ikke og lovede at koncentrere sig. Det gik meget bedre efter det. Vi har arbejdet så længe nu at P prøver mig af. Jeg valgte at bruge denne konsekvens, for at sætte mig selv i respekt. Det var en meget spontan ting, som i sidste ende hjalp mig.

Vi lavede engelsk. Vi lavede igen de opgaver med at sætte i_e ind. P kunne selvstændigt sætte dem ind i opgaven (hvilket han ikke før kunne se logikken i). Han læste selv ordene og spurgte om hjælp med de lyde han ikke kunne. (Lige nu lægger problemer især på f, p, b, d)

Han forstår stadig ikke helt, at I ændre lyd med det magiske E.

Jeg rettede ham i udtalelsen af lyden. Det sidste ord udtalte han med den rigtige lyd først. Hvilket igen viser at det visuelle og gentagelser styrker ham i læringen.

P har hurtigt flyttet sig og er allerede blevet bedre til at huske tallene og det går godt med at lave de blandede regnestykker jeg laver til ham.

En fredag hvor vi havde spellingtest, havde jeg havde fået lov at hjælpe Philippe i den forstand, at jeg kunne lægge tryg på ordydende. Selvom læren også gjorde det. Philippe spurgte også, om det var det rigtige. Jeg hjalp ham, for at give ham succesen og derefter motivation. SACK kunne han næsten selv, bare ved lærens hjælp. Men han skrev to K'er. Med min hjalp med at sige ordlydende en ad gangen gav det ham 4/5 rigtige. Det var utrolig flot og viser at P godt kan, hvis han bare får den støtte som han har brug for, for at indhente sine klassekammerater. Det var en stor succes og det gav den forventede motivation.

Jeg nåede at teste P i ordene fra bogen. Det gik godt. Der var et par enkelte forkerte. Det er svært at hører forskel på A og E. Han har svært ved lydene, hvilket jeg har tænkt kan være fordi det ikke er visuelt. Vi øver meget med, at han skal sige ordet og gentage det efter mig, flere gange. Jeg forsøger mig med gentagelser, for at prøve om det kan styrke ham i at huske lydene. Gentagelser har styrket ham meget i læringen.

Jeg brugte kortene med næste gangs ord til spellingtest. Så kunne jeg sige dem, så han skulle skrive dem ned og han kunne se dem. Vi snakkede om dem. Om lydene på B, D, P, F, G. F. Han er begyndt at spørge hvilket bogstav der hører til lyden og virker interesseret i at lære det. Disse bogstaver er utrolig svære at skelne. Jeg kan se, at han har flyttet sig. Både på arbejdsindsatsen og på hvad han kan nu. 

En fredag morgen kom P tidligt og vi nåede at øve ordene for spellingtesten. Vi øvede og jeg forsøgte at presse ham lidt. Vi øvede lyde, G var virkelig svær. Men han huskede det. Jeg gentog mange gange, at det var et C når K-lyden var der. Den eneste fejl han lavede, var at vende B den forkerte vej, som et D. Han fik 4/5. Muligvis fordi han lige havde set, hørt og skrevet ordene ned. Han behøvede ikke megen hjælp. GIFT, det første ord, klarede han uden hjælp. Det gik fremad og jeg kunne begynde at se forbedringer.

Der var en dog, hvor vi lavede en matematik konkurrence. P var rigtig god og det gik rigtig godt for ham. P og en af de dygtige piger i klassen vandt konkurrencen. Jeg fortalte ham, hvor stolt jeg var og, at han nu kunne se, at alt vores hårde arbejde betalte sig. Jeg sagde, at vi måtte arbejde videre, så han blev mere dygtig og han nikkede helt vildt. Jeg håber, at det er motivation til at tage et skridt mere.

Efter konkurrencen blev der tegnet. Jeg fik en ide til ’skjult’ læring. Jeg fandt de ord frem som var de næste ord, der skulle testes. Jeg tegnede ordene på mit papir. P fik tegningen og syntes den var flot. Jeg sagde, at vi kunne tegne bogstaverne i morgen. (På den måde kunne vi lave en lille indirekte øvelse.) Det syntes han var en super god ide.

Til morgen kom P tidligt. Jeg sagde, at vi kun øvede spellingtest. P tegnede ordene af fra min tegning fra igår. Bagefter øvede vi ordene tre gange. De sidste gange blev han lidt forvirret. De indeholder både B, D, G, F og CK. Jeg har prøvet at forklare bogstaverne på en lidt anderledes måde. B er benet, der sparker bold. D kigger bagud. G er D, der står på hovedet. F er syv den forkerte vej og CK er to K-lyde. Jeg forklarede, at der aldrig er to K'er. Når der er dobbelt L, er lyden længere. Det forvirrede lidt. Men jeg håber, at det bærer frugt i fremtiden, indtil han kan dem.

Til spellingtesten viste resultatet sig. P spurgte om hjælp til B. Han spurgte om det var den der sparkede bolden. Han havde forstået det og det hjalp ham meget.

Efter 2 mdr.s arbejde oplevede jeg, at P gav op, når han skulle arbejde med mig alene. Han ville ikke arbejde uden for klassen. Samtidig med, at der var mere brug for mig et andet sted, valgte min leder at tage mig af arbejdet med P og tage ham ind i klassemiljøet og inkludere ham og arbejde med ham på lige fod med sine klassekammerater. Jeg havde gjort hvad jeg kunne gøre. P fungerede nu bedre i klassen og virkede også mere glad for at gå i skole og arbejde i timerne.

Konklusion:

Jeg har tænkt, at P's problem ikke er hans indlæringsvanskelighed. Problemet er, at han ikke kan få den nødvendige støtte. Med lidt ekstra støtte, bekræftelse pga. mange nederlag, dertil ros og motivation, tror jeg, at man hurtigt vil kunne få ham op på et højere læringsniveau.

P har forbedret sig markant efter mit arbejde. Han kan nu arbejde i klassen, sammen med sine kammerater. Han er motiveret til at gå i skole og lære noget, så længe han kan arbejde i det sociale miljø, hvor han førhen var meget utilfreds og sagde, at han hadede at gå i skole. Fra skolens side håber man nu på, at han muligvis kan gå videre efter sommer og tror på, at det kan lade sig gøre. Lærerne tror på ham nu og her er ekskluderingen forbedret og er han mere inkluderet i klassen af lærerne nu.

Kommunikation og inklusion:

M er i toddlersclass og er 2 år gammel. Da jeg startede græd han hver dag når han var i skole. Det var svært at inkludere ham i hverdagen. Hvis jeg kom i nærheden af ham skreg han. Han var meget tryghedssøgende og afhængig af en af pædagogerne i hans klasse. Han holdte sig på afstand af de andre børn. Hans mor afleverede ham om morgenen. Jeg bemærkede, at hun sagde, at hun ventede på ham i indgangen, hvor børnene bliver hentet. Derefter gik hun, da han var væk.

Efter at have brugt kommunikationens fantastiske evne, holdt denne dreng op med at græde. Der blev snakket med moren. Jeg havde foreslået, at vi kunne råde hende til at sige, at hun kommer senere og henter ham. Det havde øjeblikkelig virkning. Drengen holdte op med at græde. Han var glad. Legede med de andre børn. Kunne bevæge sig selvstændigt rundt på skolen. Han følte sig tryg. Han kunne nu skabe relationer til sine klassekammerater. Det var ikke mere os, der har et problem med, at han ikke vil være på skolen. Det var moren, der havde et problem med at få ham med hjem. Denne dreng er nu så glad for at være på skolen, så mor skal med rundt og se hvad han har lavet i dag. Han løber ikke skrigende og grædende hen til hende, hver gang han ser hende, mere. Det gjorde han før denne samtale. Han er på meget kort tid også begyndt at sige en masse ord. Han føler sig tryg og begynder nu at lære og gentage, også fra hans venner. Hans sprog udviklede sig hurtigt efter inkluderingen i klassen.

Konklusion:

Efter denne oplevelse har jeg erfaret at kommunikation med forældre er en vigtig ting. Vi som pædagoger observerer børnene og derefter snakker med forældrene, hvis vi oplever problemer med dem. Da drengen blev tryg ved at være i skole, kunne han inkluderes i det sociale miljø. Da han var inkluderet og tryg i skolen, så vi hurtig fremgang og læring, især på hans sprog.

Social inklusion og eksklusion:

Jeg oplever et søskende par, som er meget stille i skolen. Den mindste, en dreng i børnehave trinnet snakker godt engelsk, men det høres sjældent. Jeg ser en ekskludering hos denne dreng. Lærerne lader drengen slippe hver gang, når der bliver lavet opgaver eller anden form for læring. Når der arbejdes med ham siger han ikke noget. Jeg tror at dette har stået på længe og de har opgivet lidt, da han er svær at få til at arbejde. Jeg tænkte i starten at det kunne være pga. at opgaverne var for nemme for ham. Men jeg ved ikke hvad hans problem er. Han deltager ikke i det arbejde der foregår i klassen med gentagelser af øvelser af ord, lyde, tal og læringssange. Jeg formoder, at han senere vil være bagud og ende ud i en eksklusion i form af, at lærere som ikke har tid og overskud til denne dreng der ingenting kan, eller ikke har lært det nødvendige i det tidlige år. Han vil muligvis virke doven, fordi han har fået lov at slippe og det vil tage tid og tålmodighed at genopbygge, hvis det fortsætter.

Hans klassekammerater kan formodes at ekskludere ham, da han ikke kan det som de kan og er bagud. Det vil samtidig give en frustration, som i så fald kan gøre at han ekskludere sig selv.

Konklusion:

Jeg konkludere ud fra mine observationer af denne dreng, at lærerne kan skabe en ekskludering, som senere kan give flere forskellige ekskluderinger. Ved at lærerne ikke holder ham op på, at han har brug og behov for at arbejde, som alle de andre børn. Hvis lærerne har opgivet ham, kan de stille ekskludere ham i arbejdet. Hvilket kan forårsage den tidligere omtalte ekskludering fra det sociale.

Relationsskabelse og social inkludering:

Jeg har fået nogle rigtig gode relationer til børnene. Vi er på et vennestadie, men de respekterer mig og lytter stort set altid til mig. Også når de har gjort noget forkert. Jeg tror, at det er fordi, jeg er deres lærer og har undervist dem. Jeg har samtidig sat en grænse fra starten og været bestemt, når jeg har ment, at de har gjort noget forkert.

Fx har K stor respekt nu. Hun har somme tider problemer med at finde ud af, hvordan man opfører sig i klassen. Hun er støjende, kommer med underlige bemærkninger, som hun syntes er jokes. Vi har haft denne snak om, hvordan man opfører sig i klassen og givet hende forslag til, hvordan man opfører sig. Nu behøver jeg somme tider kun at kigge på hende. Hun ved godt at handlingen er forkert og hun smiler og ved godt, at hun har gjort noget forkert. Samtidig er vi rigtig gode venner. Hun fortæller mig både ondt og godt og vi nyder hinandens selskab. Vi har i samme forbindelse snakket om, hvordan man får venner og hun bruger mig meget på det område. Hun viser mig stor tillid og respekt.

Jeg tog en snak med K udenfor døren. Hun opførte sig ikke pænt og havde ikke rigtig gjort det de sidste dage. Hun larmede og opførte sig meget fjollet. Vi fik en god snak om venner og ikke at være venner at sige, at man hader sine venner, forskellen mellem at være fjollet og sjov og lave jokes. At man ignorerer de folk, som ikke er søde ved en. Vi fik en rigtig god snak om, hvad Gud ville synes om tingene og hvad han ønsker fra hende for at kunne hjælpe hende. Hun fortalte, at hun bad til Gud om at få venner, men hun sagde, at han ikke lyttede. Hun spurgte mig, om jeg ikke ville bede for hende og jeg svarede selvfølgelig ja. Jeg har en reel ting at bede om nu.

Vi fik en snak om, hvad man kunne gøre. Jeg sagde, at jeg ville hjælpe hende, hvis hun opførte sig som en sød pige og et godt eksemplar. Måske havde Gud sendt mig for at hjælpe hende. Hun ville gerne have min hjælp. Hun græd efter kort tid, at vi havde snakket og hun krammede mig og sad hos mig imens vi snakkede.

Inde i time bagefter, lige inden, at den sluttede, slog E sig og han græd. K var hurtig til at give ham et kram. Jeg smilede og nikkede til hende. E sagde tak og var glad for hendes omsorg. Det betyder meget for Kate at være ven med E.

Bagefter kom hun og var så glad. "I got it, i got a friend"

Hun knuste mig og jeg knuste hende, svingede hende rundt og sagde, at det var rigtig godt.

I pausen kom hun og var ked af det. "Det virker ikke", sagde hun "Gud hjælper mig ikke".

Jeg fortalte hende, at så hurtigt ville det ikke gå. Hun legede med freesbees. Men ingen ville lege med hende. Jeg sagde, at hun kunne lege alene. Måske var der en, der ville være med i hendes leg. Men man kunne sagtens lege med freesbees alene. Det gad hun i hvert fald ikke. Jeg begyndte at kaste dem og pludselig kom B og så E og I. Jeg sagde, at de kunne lege sammen med dem. Det var K ikke meget for. Jeg fortalte hende, at det var sådan man fik venner. De gik om og legede og jeg gik med. Jeg startede legen. K ville ikke dele og så gad hun ikke være med osv. Jeg sagde, at så spillede jeg bare med E. Hun satte sig ud. Jeg gik over og hun begyndte på, at jeg havde sagt, at jeg kunne lide E og kun ville være venner med ham. Jeg fortalte hende, at det ikke passede, hun ville ikke være med og derfor spillede jeg med ham. Hun blev ved. Jeg sagde til hende, at det var ikke sådan Gud havde fortalt hende, hvordan man fik venner og så gik jeg. Da hun kom tilbage og var glad, gik legen rigtig igang og jeg satte mig og så på. Børnene strømmede til og spurgte, om de måtte være med. De var mange der legede. K råbte til mig, "Nille, i got friends!"

Konklusion:

Jeg har lært balancen mellem at være professionel og stadig kunne være venner med mine elever. Mine elever respekterer mig og ser op til mig, som en god vejleder. Igennem mine gode relation, som børnenes ven, har jeg skabt en god kommunikation. Børnene kommer til mig og spørger om hjælp. Pigen i min deltagende observation blev geninkluderet, igennem min støtte om, hvordan man skabte relationer til sine venner. Det har hjulpet hende til at være mere glad og selvstændig til at skabe sine relationer og hendes opførelse i klassen blev forbedret, efter at vi havde snakket om hvordan man opførte sig. Da hun stoppede med at forsøge at være i søgelyset hele tiden havde de andre børn mere lyst til at lege med hende.