Jeg er forandret

Efter mit eventyr i Uganda har jeg fået nye værdier og jeg er vokset med opgaven. Jeg har fået nulstillet alle mine materialistiske goder og forventninger til alle de selvfølger, der findes i Danmark. Jeg fik øjnene op for, at det ikke er selvfølger. At man skal lære at være tilfreds med det man har. Vi får mad mange gange om dagen i forhold til folk i Uganda og så spiser vi ikke engang op. Når vi får et kyllingelår lader vi noget af kødet sidde. I Uganda bliver knoglen suttet helt ren og gnavet fri fra alt, der kan komme af. Jeg har oplevet, hvor sparsomt man kan leve. Jeg er blevet opmærksom på, når jeg er ude for at købe noget i Danmark, om jeg har brug for de ting, jeg kommer i min kurv. Jeg føler mig mere imødekommende og har fået en udadvendt glæde og føler mig dæmpet i mit kropssprog og jordnær. Jeg har fået en anden glæde og tilgang til mit liv og jeg er meget mere tilfreds med mig selv. Jeg har oplevet, hvor meget det betyder, at folk kun kommer med positive kommentarer til dit udseende. Efter et halvt år, hvor jeg kun har fået at vide, at jeg ser godt ud, har givet mig selvtillid. Der er nogen, der syntes, at jeg ser godt ud. Jeg kan nu stå foran spejlet og sige til mig selv, du ser jo knald godt ud. Jeg har fået et andet syn på det sorte folk. Alle de mennesker jeg har mødt på min rejse har været åbne, glade og imødekommende. De har været der 100%, når man har haft dem. Når vi har siddet og hygget, snakket og været sammen, har mobilen ikke været til stede. De bruger ikke mobilen så meget og nogle har slet ikke mobil. Når man er i godt selskab, glemmer man at den er der. Når der ikke er andre der sidder med deres mobil fremme, så smitter det. I Uganda var vi sociale, i det fysiske forum. Det har givet mig noget med hjem. Min mobil har en anden værdi nu. Jeg har den stadig og jeg har den på mig. Men jeg har stadig ikke noget abonnement på den, selv her efter, at jeg har været i Danmark i et par uger. Jeg bruger min mobil til at skrive noter ned, jeg bruger den til billeder og til at høre musik. Jeg har wifi hos mine forældre, hvor jeg kan kommunikere over nettet, men så snart jeg er ude af huset, så er der ro. Det er en fantastisk frihed og det var en frihed i Uganda. Folk var opmærksomme og til stede.

Der er en ting, som jeg har haft det lidt svært ved. Jeg fik serveret min mad på mit værelse, på et natbord ved siden af min seng. Der var en lille pige i huset. Hun har nok været omkring 10 år. Når hun serverede min mad bankede hun på døren, hun kom ind af døren og halvvejs inde på værelse gik hun på knæ og kravlede resten af vejen på knæene. Hun satte min tallerken på mit natbord. Hun kiggede på mig og jeg sagde tak, derefter bukkede hun hovedet ned og rejste sig og bakkede ud af værelse. Hun serverede heldigvis sjældent min mad. Efter at jeg er kommet hjem har jeg i mit hoved perspektiveret situationen til mine teenage år. Dengang hvor alt blev serveret på et sølvfad. Alle de ting jeg forventede blev gjort for mig. Jeg har fået nogle syn på, hvordan jeg har været og hvordan jeg vil være i fremtiden af mit ophold i Uganda.